Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmordstanker

Hej Børnene brevkassen

For to år siden var jeg den glade pige jeg havde mange venner, og jeg elskede at leve men så sidste år vente det. Mit live blev et helvede jeg hade ikke løst til at leve mere.

Jeg tænker meget over hvorfor jeg overhovedet lever, jeg syndes ikke det er været at leve mere.
 
Efter jeg er blevet mobbet da jeg var mindre, sidder minderne der stadig dybt i mig alle de ting der blev sagt til mig den gange. De minder popper tit op i mit hoved.

Jeg følger mig meget alene jeg har ikke rigtig nogen venner, jeg kan ikke stole på folk mere da de siger mine hemmeligheder vider.

Når jeg for nye venner så et stykke tid efter begynder de at svinde mig til og skrive onde beskeder og vil ikke snakker med mig mere,

Jeg følger jeg ikke har noget at levet for mere jeg følger ingen elsker mig. Jeg har tænkt meget på at begå selvmord og hvad de nemmeste måder er. Jeg græder mig selv i søvn næsten være nat.

Når min storbror er der følger jeg mig overset af mine forældre for det handler altid om ham. Jeg følger ikke jeg kan tale med min forælder om det, for når jeg vil tale med dem om noget har de aldrig tid til at høre på mig. Jeg har prøvet at fortælle jeg følger mig overset men det siger det er noget pjat og gør nar med det jeg siger.

Mine forældre har lagt mærke til jeg ikke har det godt, de tror det er psykisk.

Min klasselære kan jeg ikke tale med, hun har lagt også mærke til jeg har det dårligt men har prøvet at talte med hende men, jeg for aldrig sagt noget for hun bliver ved med at talt om alt muligt andet.

Jeg har talt lidt om det med min kusine hun har, kunne hjælp mig en lille smule.

Jeg for tit at vide at lærerne jeg er fraværene da jeg ikke kan koncentrere mig, for jeg tænker over selvmord næsten hele tiden Jeg tror, jeg vil havde gået selvmord forlænget hvis jeg ikke tænkte på dem jeg bare vil forlade.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år Tak for dit, meget flot beskrivende, brev. Hvor er jeg glad for, at du skriver ind til os, for ingen skal gå med tanker om ikke længere at være i denne verden. Jeg fornemmer på dit brev, at de tanker fylder og forstyrrer meget i dit forhold til din familie, og gør det svært for dig at være nærværende i skolen. Tankerne om selvmord har du haft gennem et år, før det, var du glad og havde masser af venner. Jeg kan sagtens forstå, at det er svært at finde rundt i, når det hele vender.   Jeg bliver lidt nysgerrig på, om der skete noget sidste år siden det hele vendte? Måske kan du komme i tanke om, om der var noget, som betød at tankerne om selvmord kom frem? Sommetider kan det være en hjælp, hvis man kan finde frem til det, så kan det være lettere at finde en måde at finde veje til at ændre situationen.r. Sommetider kan det være svært, helt præcist at beskrive om, der skete noget særligt, eller om det flere ting på samme tid der spiller sammen. Hvad tænker du om det - er der noget du kommer i tanker om?
Når jeg læser dit brev, beskriver du meget fint, hvordan den mobning du blev udsat for i de mindre klasser, stadig sidder dybt i dig og popper op i dine tanker. Jeg får den tanke, at du måske ikke rigtig har fået hjælp til at bearbejde de ting du blev udsat for, da du var mindre. Når man bliver mobbet får det betydning for, hvordan man tænker om sig selv og andre omkring en, fordi andres ord og måder at behandle en har stor betydning. Samtidig sker der ting med dine nye venner, som heller ikke er så rare og skaber mistillid og utryghed, det kan også virke forstærkende på, at du ikke trives. Det er ikke altid man lige ser konsekvenserne med det samme, sommetider går der tid og sommetider er det når man har det godt igen og er tryg, at de ubehagelige oplevelser dukker op og fylder.Måske føles det som om, at det svære fra tidligere ikke er forsvundet helt, og sammen med, at dine nye venner sviner dig til og ikke vil være sammen med dig - så bliver det stort at klare det hele selv. Mon det er nogle følelser og oplevelser du kan genkende? Følelser og oplevelser forsvinder ikke, fordi det ikke sker længere og de kan være meget svære selv at bearbejde, uden at få hjælp og støtte fra voksne omkring dig.

 Det er tydeligt for mig, at det kan være utroligt svært for andre at forstå og at tale om - derfor er det ekstra godt gået, at du alligevel har forsøgt at tale med din familie og din lærer om det. Jeg kan forestille mig, at det må have krævet mod? Hvor fandt du det mod henne? Det er en stor styrke at modet bor i dig. Og det mod skal du holde godt fast i, for det er endnu en virkelig god egenskab at have og kan støtte dig i at vende din verden på hovedet, så de svære tanker kommer til at fylde mindre og mindre. At dine ord ikke er blevet modtaget som du havde håbet, med lyttende interesse, må du virkelig ikke lade dig slå ud af, selvom jeg godt kan forstå at det er utrolig svært. Dine forældre har lagt mærke til, at du ikke har det godt og måske det er en åbning for at gentage din pointe om, at du føler dig overset og har brug for deres hjælp?

Jeg ved ikke om dine forældre ved, hvor meget tankerne fylder hos dig, eller om du har fortalt dem om, at det ikke 'bare handler om at få opmærksomhed' - Det er alstå alvorligt, når tanker om at tage sit liv fylder. Vil du have mod på, at tage en snak med dem igen, måske på et tidspunkt hvor din storebror ikke er der? En snak hvor du kan fortælle, hvordan du har det og de tanker som fylder hos dig, og det du håber på, at de vil hjælpe og støtte dig med...? Det kan godt være, at en hjælp vil være at tale med skolepsykologen omkring den mobning du har været udsat for, og det som sker overfor dig med de nye venner i klassen. Måske ved dine forældre ikke selv, hvad de skal gøre eller hvordan de kan støtte dig? En støtte vil jo fx være at lytte til dig, få et møde med din lærer og jer tre sammen - hvor I kan tale om fx skolepsykologen og om det, der sker i klassen mellem dig og dine venner, og hvad der kan gøres så det bliver trygt og godt igen.

Jeg tænker, at der er flere lag i det der sker og de tanker, som du har haft gennem et år. Der er både noget fortid, nutid og bekymringer for fremtiden, der bør støttes op omkring og gøres noget ved. Derfor vil det være det være fint, hvis der kan samarbejdes mellem skolen og hjemmet. Måske vil det være en hjælp for dine forældre at ringe til vores ForældreTelefon på 3555557, eller skrive til den via vores hjemmside? Her har de mulighed for at tale med rådgiver, om det de har brug for. Mon de har mod på det?I skolen har lærerne ansvar for, at alle elever trives og det er derfor også vigtigt at lærerne har blik for, hvis deres elever ikke trives. Det har din lærer, men målet er stadig ikke nået – at du skal have det godt, så hun må gøre sig endnu mere umage og måske en del af det kunne hjælpes frem i hende ved, at dine forældre er med til at tale med hende? Eller kunne man forestille sig at du kunne tale med en anden end din klasselærer? En lærer du føler dig tryg ved?
Måske tænker du, at det er stor mundfuld at komme igang med? Derfor kommer jeg sådan til at tænke på, hvad det er din kusine kan, som kan hjælpe dig lidt? Måske du, sammen med din kusine, kan udvikle det I har sammen, så hun måske kan være med til at skabe en endnu bedre base for, at du kan komme igennem med at tale om de svære emner? Måske hun kan være med til at tale med dine forældre sammen med dig? Måske vil det være en hjælp at tage dit brev og mit svar med, og vise til dine forældre, hvis det vil hjælpe på jeres snak sammen... 
Til sidst lægger jeg ekstra meget mærke til det sidste du skriver ”…hvis jeg ikke tænkte på dem jeg vil forlade”, fordi det vidner om et højt niveau af empati, gode tanker og gøren for andre mennesker. En egenskab som du skal være utrolig stolt af og en evne, som kan få dig rigtig langt i verden. 

 Jeg håber mit svar har sat nogle tanker i gang og at du kan bruge det til noget. Jeg ønsker alt godt for dig og du må, som det vigtigste, passe godt på dig selv.  Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat