Kære pige på 12 år.
Tak for dit brev, jeg er glad for, at du har skrevet ind til os. Det må ikke være særlig rart at gå og have selvmordstanker, især ikke hvis man har det i lang tid.
Jeg kan læse, at du allerede har snakket med nogen om det, og det synes jeg er rigtig godt, jeg tænker nemlig, det kan være hårdt at skulle gå med alle sådan nogle tanker helt selv.
Du skriver, de har sagt til dig, at du skal snakke med en voksen om det, og jeg tænker at grunden til at de siger det, måske er fordi de er bekymrede for dig, og gerne vil have at du får noget hjælp, så du kan få det bedre.
Du skriver ikke noget om, om du har tænkt over, hvorfor du har disse selvmordstanker..?? Måske du kan prøve at tænke tilbage på om der skete noget der omkring hvor tankerne startede..?? Eller prøve at finde ud af i hvilke situationer, du får selvmordstankerne..??
Jeg tænker ligesom dine veninder, at det kunne være godt at snakke med en voksen, som du kender, om det. Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er svært, og at du er bange for, at de slet ikke vil forstå det du fortæller dem.
Måske du kan prøve at skrive et brev til en voksen som du har det godt med, det kan både være dine forældre, din nabo, din lærer eller måske en venindes mor. Eller måske du kunne få hjælp af en af dine veninder når du skal fortælle det til en voksen, så du ikke er alene men sammen med din veninde..??
Jeg håber at du kan bruge mit svar, og at du snart får det bedre. Ellers er du velkommen til at skrive herind igen, eller måske prøve at ringe til BørneTelefonen på 116 111, det kan være et rigtig godt sted at øve sig...
De bedste hilsner
BørneBrevkassen
