Brev

Selvmordstanker

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære A.

Tak for dit brev. Jeg synes, det er et meget fint brev du har skrevet, og jeg oplever din reaktion som helt normal!

At lege med tanken om hvordan det ville være ikke at være her mere, tror jeg mange kender, selv om det egentlig ikke er noget, man har tænkt over før, eller har et ønske om.

At du spurgte din ven om, hvorvidt han ville tror at folk ville være ligeglade, hvis du begik selvmord, har som du også selv beskriver, været voldsomt for ham at blive konfronteret med.

Du valgte så pynte lidt på sandheden ved at fortælle ham, at din bruger var blevet hacket. Måske er det denne løgn, som du nu har svært ved at håndtere? Måske det ville hjælpe dig at få fortalt ham sandheden og selvfølgelig understrege over for ham, at det ikke er noget, du har tænkt dig at gøre, men blot var en tanke der kom til dig – en ”hvad nu hvis…?” som man kan have med så meget andet? Jeg tænker, at du har fået afprøvet en grænse i dig selv, med hensyn til hvad du egentlig tænker og synes, man kan sige til folk – og det ser jeg som en god og sund afklaring.

Måske du også kunne benytte jeres nye tætte venskab til at dele med ham, at du nogen gange oplever, at dit selvværd ikke er helt i top? Jeg ved, at du ikke er alene om denne følelse. Det er desværre meget almindeligt i din alder at opleve lavere selvværd i perioder. Dermed ikke sagt at du blot skal acceptere det, men ved at fokusere på alt det, der faktisk er godt og fungerer godt i dit liv, kan det måske lette det for dig..? Og som du skriver, har du et skønt liv! Det er værd at holde fast i.

Hvis jeg skal forsøge at svare meget konkret på dit spørgsmål om, hvorvidt det er normalt at du har følelsen af, at du har gjort noget forkert – så må mit svar være: at du har følelsen af at du har gjort noget forkert, er måske fordi du overraskede dig selv ved at stille spørgsmålet, og du oplevede hvor voldsomt det var for din ven at høre på. Så ja – det virker meget normalt, at du har det som du har det. Og du er den, der kan ændre på det – måske ved at fortælle ham sandheden? Og understrege hvor glad du faktisk er for dit liv. Typisk giver det os dårlig samvittighed og uro i sjælen, når vi bærer rundt på en løgn.

Jeg håber, du får gjort hvad der føles rigtigt for dig, og at du kan bruge mine forslag til noget.

Du er altid velkommen til at skrive igen. Du kan også vælge at ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive til BørneChatten. Begge steder sidder der rådgivere klar til at tale med dig.

Gode hilsner

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat