Kære dreng på 15 år
Tusind tak for dit brev, jeg er meget glad for at du skriver herind til os, for det viser mig at du ønsker at kæmpe for et bedre liv.
I dit brev skriver du at du har selvmordstanker, og at du ikke kan se meningen med livet for tiden. Du skriver også om dine forældre og at de tror, at det er i gang med at blive bedre, men det er bestemt ikke sådan du føler, du synes det bliver værre. Det er slet ikke i orden at du skal gå og have det sådan, derfor haster det med hjælp til dig, og derfor håber jeg, at du allerede en af de nærmeste dage tager mod til dig og betror dig til en af de voksne omkring dig….?!
Jeg blev rigtig glad for at læse at du har en veninde, du kan fortælle hvordan du har det, men som du selv skriver, så kan det godt være noget rod, når nu hun også har det skidt. Det vil være rigtig godt at finde en helt anden person der kan se på det hele med lidt andre øjne.
Du er midt i den svære teenagetid. Nogle teenagere har meget store og voldsomme følelsesudsving som had/kærlighed og glæde/gråd, følelser som kan tændes på sekundet og uden at personen altid selv ved hvorfor. Nogle bliver ekstremt selvkritiske og mærker følelser som ikke er mærket så kraftigt tidligere. Alle de store forandringer betyder måske, at man føler sig forvirret og mere usikker på sig selv. Man tænker måske tanker som: er det jeg oplever normalt? Oplever de andre det på samme måde? Hvem er jeg egentlig? Det er netop disse bekymringer, om man er normal, der kan være årsag til at det er flovt at snakke om hvordan man har det. Nogle slipper lettere igennem teenagere perioden og har det ikke helt så svært.
Puberteten kan vare til man er 18-19 år.
Jeg siger dette for at du måske kan få en ide om, at der er mange andre unge som kender til det, at livet kan være rigtigt svært. Nu ved jeg ikke, om du har snakket med andre om problemerne? Hvis du går med dine tanker alene, så tænker jeg at det må være virkelig hårdt for dig. Mange reagerer sådan, at når man har det virkelig svært, så involverer man ikke andre personer, for man føler at det er umuligt at gøre andre begribeligt hvor svært man har det, så man vælger at holde det for sig selv. Er der mon nogen i din omgangskreds eller familie, du kan tale med, når du har det svært? Jeg tænker at det vil være en lettelse for dig at få snakket med andre om hvordan du går og har det, måske kan du se omkring i din vennekreds/familie/skole/fritid og finde nogle der ville være gode at snakke med? Måske kunne du finde en voksen og en ung?
Jeg tænker at nu hvor du har skrevet herind til os, kunne det så være en ide at bruge dette brev og det svar jeg giver, og give det til den voksne du har mest tillid til, der hvor du bor? Det vil måske kunne give dig et specielt forhold til den voksne du vælger, for det viser at du gerne vil have det bedre, og at du gerne vil gøre det som skal til for at det lykkes. Det vil også vise den voksne, at du har lyst til et fortroligt forhold til ham/hende. Når man går med problemer alene, kan det være svært at finde de positive tanker frem og det kan det nogle gange være svært at se anderledes muligheder - og problemer kan komme til at se ud som om, at det dine problemer. Men problemer består af mange ting og involverer vores forhold til andre mennesker, og derfor også af mange måder at løse eller at gøre noget ved dem. Andres erfaringer og tanker kan være meget værdifulde og brugbare, og de kan bruges som inspiration til at løse problemer anderledes.
Jeg ved ikke, om du selv har tænkt på, at det brev du har skrevet hertil, viser mig, at du har mod og sagtens kan fortælle meget åbnet og ærligt, om hvordan du har det? Måske kan du læse dit brev igennem igen, og få øje på, hvor meget du åbner op? Måske vil det hjælpe dig til at få øje på, hvor stærk du er til det?
Jeg får lyst til at sige til dig, at det måske ville være virkelig skønt for dig hvis du kan få skabt dig et frirum, hvor du kan glemme alt og bare være dig selv, uden sorger, for en stund. Prøv at tænke på sidste gang du var glad, hvad gjorde at du var glad? Det kan være at du skal tænke længere tilbage i tiden, hvad gjorde dig glad tidligere? Måske var du rigtig glad for at tegne da du var mindre, måske elsker du at ligge i græsset og kikke på skyerne, måske kan du lide at synge, prøv at tænke efter, det kunne godt være at der er nogle glade minder i fortiden. Uanset om det som engang gjorde dig glad, virker tosset at skulle gøre nu, så tænker jeg at hvis du måske bruger mindst 30 minutter om dagen på den aktivitet, så kan du skabe dit eget lille frirum.
En anden måde du kan skabe et frirum i hverdagen, kunne måske være noget med dyr. Er der nogle dyr du rigtig godt kan lide? Måske hund, kat, heste, køer? Jeg tænker, at det vil være rigtig godt for dig at mærke de skønne varme følelser der tit bliver imellem menneske og dyr når man passer dyr eller arbejder med dyr. Det vil også være god healing for dig, og måske hjælpe dig igennem alle disse nedture du oplever. Måske kan du være hundelufter, passe en ældre dames kat, eller måske du finde en måde at komme ud at ride på, måske er der en gård i omegnen som du kan komme ud på.
Måske kan det være rigtig godt for dig bare at være ude i naturen og gå ture (ja, jeg ved godt det er koldt). Det lyder måske skørt, men gåture i naturen kan faktisk gøre meget for psyken og sjælen, især hvis du sørger for at trække vejret godt ned i maven og koncentrere dig om at studere, hvad der sker med planter og dyr her i vinteren. Så vil du måske opleve, at du kan aflede dig selv. På en eller flere af disse måder tror jeg, at du kan give dig selv lidt ro. Forhåbentlig har du fået lidt inspiration at gå videre med og du er selvfølgelig meget velkommen til at skrive igen, eller ringe ind til os på BørneTelefonen på 116 111, hver dag fra 11 - 23, og i weekender fra 11 - 19. En anden rådgivning som måske også vil være hjælpsom for dig kan være www.tabu.dk - det er Psykiatrifondens telefon 39252525 og netrådgivning, de har åbent mandag - fredag 11-23, og lørdag -søndag 11-19. Du kan jo kigge på det. De kærligste hilsner BørneTelefonen
