Kære pige på 12 år,
Jeg kan næsten mærke, hvor tungt og hårdt det er at gå rundt med de tanker og følelser, du har lige nu. Men du er ikke alene. Det har du allerede fundet ud af, fordi nogle af dine internet-venner kan genkende de tanker, du har.
Mange andre prøver nemlig også på tidspunkter i deres liv at føle sig deprimeret og helt alene – og man kan have en følelse af, at alt er ligegyldigt. Også ens eget liv.
Så hvor er det bare stærkt af dig, at du søger hjælp, og at du har prøvet at finde en løsning! Jeg er slet ikke i tvivl om, at det har krævet en masse styrke. Og den styrke kan du bruge til at få endnu mere hjælp.
Når man cutter eller har prøvet at begå selvmord kan det være, at man skammer sig rigtig meget. Måske føler man sig flov, dum og “forkert”. Men det dér med at cutte, have selvmordstanker og føle sig deprimeret, er ikke altid noget, man bare lige kan stoppe med, fordi man har besluttet sig for det. Man har brug for hjælp fra andre.
Derfor er det vigtigste, man kan gøre, at tale med nogen. Selvom det kan føles som noget af det sværeste i verden.
Nogle gange går der noget tid, før man er klar til at åbne op og fortælle om, hvordan man har det. Så det er ikke underligt eller forkert, at du ikke har snakket med din mor før nu. Men selvom du er bekymret for hendes reaktion, kan jeg fornemme, at du måske faktisk er ved at nå dertil, hvor du føler, at du har brug for at snakke med hende? Og det er virkelig godt!
Du er ikke forkert eller besværlig, fordi du har det, som du har det lige nu – og hvis du er nervøs for, om din mor bliver ked af det, kan det måske hjælpe at tænke på, at der også er mange andre, der har det som du. Det kan endda være, at din mor kan huske tilbage på engang, hvor hun også havde det svært.
Hvis du har mod på at snakke med din mor, kan det være en god idé først at finde et tidspunkt, hvor I kan være alene. Du kan måske sige til hende, at du har brug for at snakke med hende om noget vigtigt, og at det skal være på et tidspunkt, hvor I har god tid og ikke bliver forstyrret.
Hvis du synes, samtalen er svær at tage hul på, kan det hjælpe, hvis man har skrevet noget ned. Det kan være, at du bare har brug for at have nogle sætninger foran dig, mens I snakker. Så kan du kigge på dem, hvis du går i stå. Ellers kan du også læse noget op – eller få din mor til at læse det, du har skrevet.
Måske har du lyst til at starte samtalen med at sige, at du skal fortælle hende noget, der er rigtig svært, så du har virkelig brug for, at hun lytter og prøver at forstå dig.
Hvis din mor ikke helt ved, hvordan hun skal hjælpe dig, vil det være en rigtig god idé, hvis I tager til lægen sammen. Lægen kan nemlig sende jer videre til en psykolog, som kan hjælpe dig med at få det bedre – uanset hvorfor du har det, som du har det.
Hvis du slet ikke synes, at du kan snakke med din mor, eller hvis din mor ikke forstår dig, er du også meget velkommen til at SMS’e eller ringe herind til os på BørneTelefonen på nummer 116 111 eller skrive til os på Chatten.
Vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde ud af, hvad du så kan gøre – eller måske har du bare brug for at sige dine tanker og følelser højt for nogen, før du taler med din mor? Det aller vigtigste er, at du ikke går rundt med dine tanker og følelser helt alene.
Til sidst vil jeg også lige give dig et link til Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskaders hjemmeside (LMSOS), hvor du også kan få hjælp – blandt andet via sms, telefon, chat og brevkasse. Du kan finde dem lige her.
Det er virkelig godt gået, at du har skrevet et brev herind til os. Du kan nemlig få det bedre – og du har ret til at få hjælp af en voksen, som lytter og forstår. Det er ikke meningen, at du skal kunne komme af med dine tanker og følelser helt alene. Derfor er næste skridt på vejen at snakke med en voksen tæt på dig, med os på BørneTelefonen eller med LMSOS.
De allerkærligste hilsner – og tusind tak for dit brev
BørneTelefonen
