Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmordstanker

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du Tak for dit brev, hvor du beskriver de mange kaotiske tanker og begivenheder, der foregår i dit liv lige nu. Det er godt, du har skrevet hertil. Jeg kan læse i dit brev, at du er meget bekymret, og at du for tiden går på et familie unge center til samtaler, fordi din lærer fik at vide, hvor dårligt du havde det. Det tror jeg er rigtig godt, og jeg håber, du vil få gavn af de samtaler, du får tilbudt. Når man har det svært, som du tydeligvis har og er startet på et samtaleforløb, så kan det ofte være en god ide, at man prøver, at fokusere og koncentrere sig om den behandling, man er i gang med.  Og måske kan det være odt for dig at have med i tankerne. For hvis du taler med mange forskellige personer om dine svære tanker og oplevelser, så kan det blive meget svært at hjælpe dig. Så jeg vil råde dig til, at holde dig til få personer, fx den psykolog/terapeut? du taler med på familie unge centret og så måske din lærer, som jo har sagt til dig, at hun gerne vil støtte dig og som før har taget dig alvorligt. Og så tror jeg, det vil være godt, hvis du kan være så åben som muligt omkring din situation og fortælle, om alt det, der bekymrer og foruroliger dig. Jeg er ret sikker på at den du har samtaler medr på centret magter at høre alt, hvad du fortæller, og selvom du har en masse dårlige erfaringer fra dine tidligere voksenkontakter, så vil jeg råde dig til at tro og satse på, at nu, får du den hjælp, du har brug for...Som sagt tror jeg, det er vigtigt, at du delagtiggør din behandler i alle de gange, du har haft tanker om og selvskadende adfærd og ligeledes fortæller, når de samme ideer og impulser kommer i dine tanker lige nu og her. Jeg kan ikke fortælle dig, om der er noget psykisk galt med dig, men jeg kan læse og forstå, at du har haft et svært liv indtil nu, og at du har og har haft mange selvdestruktive tanker og handlinger. Jeg tænker, det nok er et udtryk for at du længe har været under for stort et pres, og at du nu ikke længere kan klare dig på egen hånd. Det ville i hvert fald ikke være underligt, hvis det var sådan.Jeg tænker, du skal fortælle din behandler, at du føler, du sidder fast. Hvis du ikke føler ”du rykker dig” og bliver bedre, så tror jeg det bedste ville være, at sige det til din behandler. Det er meget almindeligt at føle sådan, når man har søgt hjælp og er begyndt at tale om svære ting, så det vil ikke være en fremmed problematik, for den du taler med på F/U centret. Jeg er ret overbevist om, at det vil være meget bedre for dig og din behandling at fortælle lige ud og ærligt, hvordan du har det.Håber det bliver bedre for dig, kærlige tanker BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat