Kære pige på 12 år
Tak for dit brev. Det er rigtig godt, du har skrevet hertil. Jeg vil prøve at hjælpe dig, så godt jeg kan. Du fortæller, at du har selvmordstanker, og at du har skåret i dig selv og taget piller. Det lyder absolut ikke, som om, du har det godt. Jeg kan læse, at du føler, at dit liv er meget svært, og at du rigtig gerne vil have noget hjælp.
Hvor er jeg glad for, du skriver til os, det vil jeg gerne starte med at rose dig for. Det synes jeg nemlig tyder på, at du gerne vil ændre det, der ikke fungerer i dit liv lige nu. Jeg synes ikke, du skal ikke gøre alvor af at begå selvmord, du skal kæmpe med alle dine kræfter.
Det at du skærer i dig selv, tror jeg er et symtom på, at du har det svært. Jeg gætter på, at du ved at skade dig selv får flyttet fokus fra en psykisk smerte og til en fysisk smerte i stedet for. Du har måske erfaret, at det kun hjælper i kortere tid og ikke løser de egentlige problemer..?
Jeg tror, det vil være rigtig godt, hvis du får noget hjælp. Den hjælp kan være nogle samtaler med en voksen, som kan rådgive dig og hjælpe dig med at få løst de problemer, du går og tumler med. På hjemmesiden
www.selvskade.dk
er der flere tilbud, blandt andet tilbyder de støttegrupper for piger, der som dig skader sig selv.
Måske kan du sammen med dine forældre skal kigge på hjemmesiden? Når jeg skriver, du kunne gøre det sammen med dem, er det fordi, det er rigtig vigtigt, at de kan støtte dig. Kan du mon bede dem om det? Hvis ikke du kan, så kig måske i første omgang selv på siden og overvej så, hvilken voksen i dit liv, som du tror ville være god at betro dig til.
Mange reagerer sådan, at når man har det virkelig dårligt, så involverer man ikke andre personer, for det er så svært at gøre andre begribeligt, hvor svært man har det, så man vælger at holde det for sig selv. Jeg har en fornemmelse af, at du måske går med alle disse tanker alene, og det må være virkelig hårdt for dig. Er der overhovedet ikke nogen i din omgangskreds eller familie, du kan tale med, når du har det svært? Har du mon talt med nogen om, at du har disse selvmordstanker? Jeg tænker, det ville være godt, hvis du kunne tale med en voksen om dit liv, dine tanker og følelser. Det kunne være en tante, en lærer, skolens sundhedsplejerske eller en sød voksen i dit fritidsliv?
Jeg ved ikke, hvilket forhold du har til din mor, men måske skulle du prøve at tale med din hende? Det er jo overhovedet ikke sikkert, din mor har nogen fornemmelser for, at dit liv lige nu er så svært. Hvis du betroede dig til hende, så tænker jeg, at hun ville blive glad for den kontakt. Måske savner hun kontakten til dig? Jeg gætter på, hun vil blive bekymret for dig og vil forsøge at støtte dig, hvis hun opdager, hvilke tanker og problemer du tumler med.
Jeg håber virkelig,
du vil få hjælp til at komme videre i dit liv og igen føle, dit liv er værd at leve. H
vis det er svært at snakke med dine forældre eller en anden voksen, du kender, om det, så sidder der voksne rådgivere klar på BørneTelefonen på 116 111 eller BørneChatten her på siden. De kan snakke mere direkte med dig og vejlede dig, og de er vant til at snakke om ting, der kan være svære at snakke om.
Mange kærlige sommerhilsner,
BørneBrevkassen
