Kære du.Jeg kan godt forstå, at du blev meget ked af det, efter at din diskussion med din mor endte så dårligt. Det var nogle meget sårende ord, hun fik sagt til dig.Sommetider kan både voksne og børn komme til at sige de forfærdeligste ting, når man bliver vred og ophidset. De fleste har nok oplevet det, og mange fortryder bagefter, hvad der røg ud af munden på dem i ophidselse. Måske har du selv prøvet at komme til at sige noget, du faktisk ikke mente?Men det ændrer jo ikke på, at det ER sagt og at det HAR såret den, som det er sagt til. Og jeg synes slet ikke, det var i orden at din mor sagde det! Det bedste, man kan gøre, er næsten altid at få snakket om det på et tidspunkt. Så er der en chance for, at det kan komme ud af verden.Så jeg vil foreslå, at du får snakket lidt med din mor. Kan du mon det? Det kan jo også godt være, at hun heller ikke har det så godt med det, hun fik sagt, og at det også for hende ville være en lettelse at komme videre..?Hvis du synes, det er svært at få begyndt, kunne du måske skrive et lille brev til hende, hvor du opfordrer hende til, at I får snakket sammen om jeres diskussion, og hvor du fortæller, hvor ked af det, du blev.Du skriver, at du føler dig alene, både i forhold til dine forældre og i forhold til jævnaldrende. Det er ikke rart, for alle har brug for at kunne snakke med nogen. Derfor tænker jeg, at du måske kunne have glæde af at få en voksenven. Der findes en forening, der skaber kontakt mellem børn/ unge og så voksne, der gerne vil være venner/ støtter for børn og unge. Foreningens hjemmeside henvender sig meget til voksne, men måske kunne du få en til at hjælpe dig med at tjekke den ud..? Mange børn, der føler sig alene, som du gør, har har stor glæde af at kunne knytte sig til en voksen person, som udelukkende er der for deres skyld. Og sådan fungerer en voksenven.Hvis ikke du kan lide at spørge en af dine forældre, så spørg evt. en lærer, om han eller hun vil hjælpe dig med at undersøge om det kunne være noget for dig... Hvis I kigger på www.voksenven.dk vil du kunne se, hvad det går ud på.Jeg tænker nemlig også på, om dine lærere ved, at du ikke har nogen venner i klassen? Har du mon nogensinde fortalt om det ellers kunne du måske fortælle om det? De fleste lærere vil gerne hjælpe de elever, der har problemer med at få venner, men de skal jo vide det for at kunne hjælpe. Måske skulle du overveje, om det var en idé at betro dig til én af de lærere, du har mest tillid til?Jeg vil også gerne opfordre dig til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge dig ind på Børne/UngeChatten, når du synes, du har brug for at snakke med nogen. Der er rådgivere, der har god tid til dig. Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen
