Kære pige på 15 år
Tusinde tak for dit brev. Det var en meget god ide at skrive til os om, hvordan du har det lige nu.
Jeg synes det er rigtig flot, at du tager dig mod til at spørge om hjælp til at slippe af med dine selvmordstanker og din spiseforstyrrelse. Det er særligt modigt og stærkt, at du bliver ved med at bede om hjælp, selvom du flere gange er blevet afvist, når du har forsøgt at få hjælp.
Hvis du sidder og tænker på, at du lige her og nu har brug for at tale med en voksen, som kan forstå dig, så kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116111. Vi har hjulpet mange unge, som har det lige som dig.
Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af, at dine forældre råber af dig og skælder ud, når du egentligt har brug for dem til at passe på dig. Jeg synes, at du virker som en klog pige. Det synes jeg, fordi jeg kan høre på dig, du godt selv ved, at det ikke er normalt for en teenager at have selvmordstanker og spise mindre end 200 kalorier om dagen.
Selvom du får at vide, at det bare er fordi du er teenager – så ved du, at du ikke skal have det sådan.
Når man har selvmordstanker og spiseforstyrrelse er det vigtigt, at man får hjælp. Det ved du jo allerede, for det er derfor, du har skrevet til os. Men det er vigtigt for mig at bekræfte dig i, at du altså gør det rigtige, når du ikke giver op. Det er nødvendigt for dig med hjælp.
Jeg ved ikke, hvorfor du har det skidt, ved du mon selv det? Nogle gange er det svært at sætte ord på hvad, der gør en ked af det. Jeg ved fra andre unge, at når de får talt med en voksen, kan de bedre finde ud af, hvad der er svært. Måske hjalp det endda allerede lidt at sende dit brev?
Jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig med, hvordan du kan få den hjælp, du beder om.
Først tænker jeg, at du kunne prøve hos dine forældre igen. Det er dem, som har pligt til at passe på dig og sørge for, at du har det godt. Det lyder lidt som om, at de ikke helt har forstået, hvor dårligt du rent faktisk har det. Tror du, det kan være sådan?
Forældre kan godt have lidt svært ved at forstå alvoren i det, deres børn fortæller. Nogle unge, jeg har talt med, har skrevet et brev til deres forældre, og først der gik det op for forældrene, hvordan deres barn havde det. Tror du, det kunne hjælpe dig? Vi har faktisk en guide til, hvordan man kan skrive sådan et brev. Den får du her
Men jeg vil også sige til dig, at du har skrevet et meget fint brev her til BørneTelefonen. Du forklarer tydeligt, hvordan du har det, og at du har brug for hjælp. Måske har du lyst til at vise det og mit svar til dine forældre?
Der er også andre muligheder.
Måske har du mere brug for at tale med en anden voksen end dine forældre?
Har du en god lærer, du kunne gå til? Eller en venindes mor eller far? Eller en fra din familie? Måske kan du starte med at sende en SMS. Du kan fx skrive, at du mærker, at du har rigtig meget brug for hjælp. Men at du ikke helt ved, hvilken hjælp og hvem, der skal give dig den.
Måske er det nemmere for dig at skrive sådan end med det samme at fortælle om dine selvmordstanker og spiseforstyrrelsen? Hvis du sender sådan en SMS, så tror jeg, at den voksne vil forstå, at du skal have hjælp nu.
Jeg tror, det ville være godt for dig, at du får talt med fx en psykolog om dine selvmordstanker. Din kommune vil kunne hjælpe dig med at komme til en psykolog.
Det kan måske være lidt uoverskueligt selv at tale med kommunen. Men faktisk har vi her på BørneTelefonen noget, der hedder en bisidder. Det er en sød voksen, som kan hjælpe dig med at finde hjælp hos din kommune. Lige nu har du det så svært, at jeg tror, det vil være godt for dig, at få støtte fra en af vores bisiddere.
Vores bisiddere har hjulpet rigtig mange børn og unge, der har haft det svært, med at få den hjælp de har brug for. Hvis du gerne vil høre mere om, hvordan en bisidder kan hjælpe dig, så kan du ringe til BørneTelefonen på 116111.
Du kan også læse mere her: Bisidder fra BørneTelefonen
Endelig, så er det en god ide at du reagerer ved at ringe til din læge, hvis du bliver forskrækket over dine tanker om selvmord og pludselig er bange for at handle på dem. Din læge ved, hvor man får hjælp til spiseforstyrrelser og selvmordstanker. Du kan finde din læges telefonnummer på dit gule sygesikringskort. Og kan du ikke finde det, så må du altid ringe til 112.
Jeg håber virkelig, at mit svar kan vise dig, at der er hjælp at få. Nogle gange kan det være nødvendigt at række ud efter hjælp hos nogen, man ikke kender fx vores bisiddere. Men det er kun godt, at du beder om hjælp, når du har det, som du beskriver. Ingen skal gå alene med selvmordstanker.
Lyt til den stemme indeni, der fortæller dig, at du skal have hjælp. Og brug den styrke, som du har brugt til at skrive hertil, til at bede om mere hjælp – så du kan få det godt og slippe af med selvmordstankerne og spiseforstyrrelsen.
Jeg sender dig mange tanker og håber, at mit svar hjælper dig til at finde en god vej, så du kan få det bedre igen.
Kærlig hilsen BørneTelefonen