Kære dreng på 14 år, tak for dit brev med titlen "Selvmords Tanker".
Hvor er det godt, du har skrevet herind, og hvor er det godt, at du har sådan en god og omsorgsfuld veninde, der foreslog det for dig. Jeg kan godt forstå, at du har det svært for tiden med alt det, der har hobet sig op for dig.
Jeg kan godt forstå, at du er knust over, at din kæreste har slået op og nu skal flytte langt væk, så I ikke kan ses mere. Er I mon stadig på talefod, så I kan snakke sammen om, at hvis I ikke skal være kærester, kan I måske fortsat være gode venner? Hvordan ville det være for dig, hvis du på en eller anden måde kunne beholde kontakten til hende, selv om I ikke er kærester? Jeg kender jer jo ikke, så jeg ved slet ikke om det ville fungere, men jeg tænker at når I har kendt hinanden så længe, så har I måske en særlig betydning for hinanden...
Du skriver, at din bedste ven er vildt sur på dig, men du skriver ikke noget om, hvad grunden kan være? Kan I mon få snakket ud om det, så venskabet kan fortsætte? Du kunne måske godt have brug for hans støtte nu, hvor du har så mange ting at tumle med... Jeg tænker på, om hende din veninde, der anbefalede dig at skrive herind, mon kunne hjælpe dig med at få talt med ham?
Jeg er ked af at høre, at din far måske har kræft. Måske går du nu med en masse tanker om, hvad der vil komme til at ske, og det kan være rigtig hårdt for hele familien, mens man "holder vejret" og venter på svar... Jeg tænker på, om du mon har kunnet tale med dine forældre om, hvilke tanker der dukker op, og de ting du kan være bekymret for? Jeg kan ikke læse ud fra dit brev, om du før har kunnet tale med dine forældre om svære ting, men måske vil det være rart for dig, hvis I kunne dele jeres tanker om din fars mulige kræft, og hvad I tænker der vil komme til at ske for ham og for jeres familie..? Måske har I brug for lidt hjælp til at tale om det, og jeg ved at Kræftens Bekæmpelse har en gratis rådgivning på 80 30 10 30, hvor du (og måske din familie) vil kunne få vendt nogle af tankerne.
Når du skriver, at du har forsøgt at begå selvmord, bliver jeg bekymret for dig og tænker, at det nok er vigtigt for dig at få noget hjælp fra en voksen. Jeg tænker på, om du mon har en voksen tæt på dig, som du føler dig tryg ved? Det kunne være en lærer, et familiemedlem, en vens mor eller far, en træner måske... Så alvorlige tanker skal man ikke gå rundt med alene. Jeg synes, det er flot at du har fortalt din veninde om det, og jeg tænker at det må have krævet en del mod? Hvis du kunne betro dig til en voksen, som kender dig godt, ville vedkommende måske kunne hjælpe dig til at få den hjælp, du har brug for til at stoppe tankerne om selvmord. Det kunne være, det ville være hjælpsomt for dig at blive henvist til en psykolog, og sådan en henvisning vil du kunne få igennem din læge, eller med hjælp fra en af de voksne, du kender og stoler på.
Hvis du tænker, at det er svært at skulle fortælle til en voksen, at du har så tunge tanker, kunne det måske være en mulighed for dig, at du startede med at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller at du loggede på UngeChatten og talte med en rådgiver om dine tanker. Det er gratis og anonymt og kunne måske være en måde at få lukket lidt op og få vendt nogle af de muligheder, der er for at få hjælp.
Det håber jeg, du vil overveje, og jeg håber du snart får den hjælp, du har brug for, så du kan få det bedre.
Mange hilsener
BørneBrevkassen
