Kære 12 årig pige
Tusind tak for dit brev. Du beskriver så tydeligt, hvordan du har det. Det lyder som om, det har lettet dig at få det sagt, til din familie. Samtidig lyder det også som om, det ikke føles så rart for dig, at du ikke har fortalt det hele endnu. Det er faktisk helt naturligt ikke at få fortalt det hele på engang.
For nogle kan det bagefter give en slags dårlig samvittighed, ikke at have fortalt det hele. Det kan nogle gange hjælpe at tænke, at det kan komme lidt af gangen, som i en slags “bider”. Som om man tager en bid af gangen. Det kan nemlig give plads til at hver bid bliver tygget, til man er klar til at tage den næste bid. Jeg håber, det giver mening.
Det vigtigste er, at du har fortalt noget. Noget som gør, at du nu får hjælp. Jeg ved jo ikke, hvem du får hjælp af, men måske tør du fortælle noget mere til dem, der hjælper dig? For nogle kan det føles lidt lettere, at fortælle mere til dem, som hjælper. Det kan være at du med tiden, får fortalt noget mere til din familie. Hvis ikke du gør det, er det også helt ok.
Det med selvmordstankerne og fantasi mennesker i hovedet, lyder ikke rart. Det er flot, at har fortalt om det i dit brev. Så har du allerede prøvet at fortælle om det. Det kan nogle gange hjælpe at fortælle om sine tanker, så de ikke kun er inde i hovedet. Jo mere du fortæller, jo lettere er det for andre at forstå, hvordan du har det og hvordan du kan få hjælp.
Der er andre, både børn og voksne, der som dig oplever at have sådanne tanker. Jeg ved ikke om det, du oplever, der sker i hovedet også har noget at gøre med dine tanker om selvmord? Jeg kan godt forstå dit spørgsmål, om dine tanker kan have noget med sygdom at gøre. Jeg er desværre ikke læge og kan derfor heller ikke fortælle dig, hvad der er.
Hvis du fortæller din læge hvordan du har det, vil lægen kunne fortælle, hvordan du kan få hjælp. Telefonnummeret til din læge står på dit gule sygesikringsbevis. Det kan være dine forældre vil kunne hjælpe dig med at bestille en tid til læge. Måske kan de også tage med dig til lægen, hvis du har brug for det.
Der findes også noget, der hedder psykiatrifonden. De giver anonym og gratis rådgivning. Man kan både ringe eller chatte med dem. Du kan også vælge at sende dit brev til dem. De er vant til at tale med mennesker, der har det som dig. Jeg sender dig lige et link, hvis du vil se nærmere på det: Psykiatrifonden
Du er også altid mere end velkommen til både at ringe, sms eller chatte med BørneTelefonen på 111116. Vi vil gøre vores bedste for at for at kunne hjælpe dig.
Det, at du nu både har fortalt din familie og BørneTelefonen om, hvordan du har det, er så sejt gjort at dig. Det kræver nemlig styrke at turde fortælle. En styrke, som du kan bruge til at få hjælp, så du kan få det bedre.
Vi ønsker dig alt det bedste.
Kærlig hilsener her fra BørneTelefonen
