Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmords hjælp

Hej.

Mit navn er Sofie og jeg er 15 år gammel.

For omkring 5 måneder siden fik jeg depression, og begyndte lidt efter at skære i mig selv. Det stoppede jeg så med en måneds tid efter. Mine forældre fandt ud af det og jeg begyndte til psykolog og begyndte at skulle tage lykkepiller. Nu er det omkring 2 måneder siden at jeg begyndte til psykolog og begyndte at tage piller. Mine forældre tror nu at jeg er helt rask. Jeg gider ikke tage mine piller mere og jeg skal kun til psykolog 1 gang til.

Her på det sidste er jeg blevet meget ked af det igen og jeg er nu begyndt at skære i mig selv igen. Udover det føler jeg en lille smule selvmordstanker. Eller. Jeg ved faktisk ikke om det er specielt alvorligt. Altså, når jeg ligger i min seng om aftenen hvor jeg ofte græder igen, tænker jeg at livet ikke er værd at leve. Jeg føler en stor trang til at gå ud og tømme alle pillerne fra skabet i badeværelset.

Jeg føler at jeg alligevel er en fiasko, ufattelig tyk, og dum. Jeg får det også endnu værre med mig selv fordi jeg altid spiser. Men det med selvmord, tror jeg aldrig jeg kunne finde på det da jeg ikke vil lide den smærtende måde at dø og gøre mim familie ulykkelige. Stadig er jeg bange for at jeg gør det en dag. Og er det jeg har beskrevet overhoved selvmordstanker?

På forhånd tak.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,
 
Tak for dit brev, hvor du så fint skriver om hvad du tumler med. Hvordan du har det, og de tanker og bekymringer du gør dig om at trangen til at skære i dig selv, og lykkepiller.

Du stiller sidst i dit brev spørgsmålet "er det jeg har beskrevet overhovedet selvmordstanker?"
Ja, det kan man måske nok sige, men når jeg iøvrigt læser dit brev, hvor du fortæller om dine tanker, opfatter jeg dine tanker som udtryk for, at du har det meget svært for tiden, og til tider ikke kan finde ud af, hvad du skal gøre. Jeg bliver i tvivl om du taler med dine forældre om det, fx hvis du føler at det er svært at finde ud af hvad du skal gøre? Måske vil det hjælpe jer, at I får nogle samtaler sammen med en familierådgiver fra jeres kommune. Alle kommuner har anonym og gratis rådgivning til familier, og til unge. Jeg tror, at det vil være godt hvis I som familie fik talt sammen med en rådgiver, om hvordan I har det, og hvad der kan gøres for du trives bedre. Mon, det vil muligt for jer som familie?

Du fortæller, at du i 5 måneder har døjet med en depression, men det er svært for mig at sige noget om dette problem, da jeg ikke ved hvordan dit live så ud inden da. Men jeg går ud fra, at det er noget, du har taget op med den psykolog, du har haft samtaler med? Jeg går også ud fra, at det er din læge, der har henvist dig til psykologen og også har sat dig i behandling med lykkepiller. Du skriver, at du ikke gider tage de piller mere, men jeg synes ikke, det er nogen god ide bare at stoppe, det er noget, du bør tale med din læge om. Og så må I også få talt om, at det er alt for tidligt at stoppe hos psykologen - du skriver jo, at der kun er 1 gang tilbage. Du er jo stadig ked af det og er igen begyndt at skære i dig. Så måske vil det hjælpe, at du fortsatte hos psykologen, også hvis du stopper med lykkepillerne, vil psykologen støtte dig i at få det bedre. 

Men vigtigst er det nok, at få fortalt dine forældre, hvordan du har det lige nu, siden de tror, at du er helt rask. For hvis de skal hjælpe og støtte dig, må de vide, hvordan du har det. Er det svært for dig at fortælle dem om det, kunne det måske være en god idé at ringe til Børnetelefonen og få en snak med en rådgiver om, hvordan du på bedste måde kan få snakket med dine forældre.

Du er meget velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111, eller logge på Chatten. Vi har åbent alle hverdage 11-23, og i weekender 11 - 19.

Mange hilsener

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat