Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmords brev

Hej.

Jeg har gået her det sidste stykke tid og haft det svært. Mine firældre ved det godt, men de ved bare ikke jeg har haft selvmordstsnker.

Har tænkt mig at skrive det i et brev til min mor. Men ved ikke hvornår jeg skal give hende det. Ville nemlig ikke selv være tilstede når hun læser det, men vil heller ikke have hun læser det sådan en arbejdsdag f.eks. for ville ikke have det ædelægger hendes dag…:/

Hvornår skal jeg give hende det syntds i…?

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13år Tusind tak for dit brev. Hvor lyder du dog som en sød og betænksom datter. Det er en rigtig god ide at skrive et brev. Det er nemlig en god måde at fortælle andre noget svært. Men jeg kan godt forstå din bekymring om,  at hun vil blive ked af at læse at hendes datter har det svært. Hvad vil du sige til at give hende det en fredag eftermiddag? Eller en lørdag måske? På den måde har hun mulighed for at læse det, og I kan evt. tale sammen om brevet i løbet af weekenden?  Tænker du at det er en løsning, der kunne fungere for dig? Hvis du har brug for lidt inspiration til at skrive et brev, kan du måske bruge vores skabelon ud på dette link: Skriv et brev   Du gør det helt rigtige ved at tale med dine forældre om, hvordan du har det. Det er nemlig vigtigt at tale med nogen, så man kan få noget hjælp og få det bedre. Jeg tænker, at det bliver en lettelse at få afleveret brevet og talt sammen. Måske kan de føles som en knude i maven forsvinder? Jeg håber, at du får mod på at give hende dit brev meget snart, så du kan få talt med hende og få hjælp til at få det bedre.   Du skal også vide, at du er meget velkommen til at skrive eller ringe til os på 116111, og du kan også logge på vores chat, så er der en lytter og hjælper dig. Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat