Kære pige på 13 år
Det lyder som et rigtig voldsomt skænderi imellem din mor, bonusfar og dig. Jeg er glad for, at du skriver. Det er vigtigt at dele sådanne voldsomme oplevelser med nogen.
Jeg bliver bekymret, når jeg læser, at din bonusfar har taget fat i dig og været ligeglad med, om det gjorde ondt på dig. Jeg kan også læse, at din mor ikke gjorde noget for at stoppe ham. Hun satte derimod selv sin fod på din hofte, så det gjorde ondt.
Din mor og din bonusfar skal sørge for, at du er tryg og har det godt derhjemme. De må ikke tage fat i dig, true dig eller skælde dig voldsomt ud. Når de gør sådan, så passer de ikke godt på dig.
Jeg kan godt forstå, du kommer til at skade dig selv, når sådan noget sker. Jeg taler med mange unge, som selvskader. De fortæller mig, at de bruger selvskaden til at fjerne den smerte, de har indeni. Når de kan mærke fysisk smerte fra selvskade, ja så bliver smerten indeni lidt mindre – men det varer desværre kun et øjeblik. Mon du også kan have det sådan?
Selvskade og selvmordstanker kan også godt dukke op, når vi har været udsat for noget svært. Det bliver en måde at slippe væk fra det hele på.
Du fortæller, at du blev krænket af din mosters kæreste for 5 og et halvt år siden – og siden da har dit liv været virkelig hårdt. Det er godt at høre, at din mor dengang skubbede din moster ud af jeres liv. Men jeg kan sagtens forstå, at dit liv bliver ved med at være hårdt.
Det er nemlig sådan, at en krænkelse kan sidde i vores krop meget længe efter, det er sket. Jeg ved ikke helt, hvordan du har det, men jeg ved, at mange kan komme til at føle sig forkerte og alene med alle tankerne.
Det er meget grænseoverskridende at blive krænket, og vi føler os ofte meget magtesløse, hvis det sker. Måske du nogle gange kan komme til at føle skyld og skam over, at krænkelsen er sket – selvom det slet slet ikke er din skyld.
Derfor er det bare så vigtigt, at du bliver ved med at få god hjælp til at få det bedre og bedre.
Jeg kan læse, at du før har været indlagt på psykiatrisk hospital, og at du nu får hjælp derhjemme. Det er simpelthen så sejt og modigt, at du fortalte de mennesker, der hjælper dig, om situationen med din bonusfar og mor.
Jeg forstår det sådan, at din mor også var der, da du fortalte det. Som jeg læser det, så forsøgte hun at komme med en anden forklaring, kan det passe?
Jeg håber, at de voksne har hørt, hvad du har sagt, og at de vil tilbyde noget hjælp til din mor og bonusfar. Det tænker jeg, at de har brug for, så de kan passe bedre på dig.
Hvis det nu viser sig, at I ikke får mere hjælp derhjemme, så vil jeg gerne fortælle dig om vores bisiddere.
En bisidder er en sød voksen, som er der for at hjælpe dig. En bisidder kan hjælpe dig med at snakke med de voksne fra kommunen og psykiatrien. Det kan nemlig godt være svært at forklare, hvordan man har det, og hvad der sker derhjemme. Det hjælper din bisidder dig med.
Vores bisiddere har hjulpet rigtig mange børn og unge, der har haft det svært, med at få den hjælp de har brug for.
Hvis du føler dig klar til at få en bisidder, kan du ringe til direkte til Bisidningen på tlf. 35555559 og taste 2 for Bisidning.
Du kan også læse mere her: Bisidder fra BørneTelefonen
Du kan også se en video om, hvordan bisidder Anette har hjulpet en anden ung pige, der hedder Terese her: Terese fik en bisidder fra Børns Vilkår
Jeg synes, du har vist et stort mod ved at skrive til os om det, der er sket. Efter du har læst mit svar til dig, kan det være, du kan samle styrke til at ringe til en sød bisidder – ellers kan du altid skrive igen. Vi vil gerne være her for dig.
De bedste tanker og et stort knus fra BørneTelefonen
