Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmord, Skilsmisse, Mobning, Kæreste problemer.

Jeg befinder mig i en lorte situation. Mine forældre skal skilles. Jeg bliver mobbet i skolen. Min kæreste har slået op, og er nu sammen med min bedste ven. Jeg overvejer at begå selvmord……

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 13 år

Tak for dit brev, det er rigtig godt, du har skrevet hertil, og jeg vil prøve at hjælpe dig, så godt jeg kan. Jeg kan godt forstå, at du føler, at dit liv er svært lige nu.

Du skriver, du overvejer at begå selvmord... og jeg tænker, at det er forståeligt at få den tanke, når man har det rigtig svært, men jeg håber, at du med mit svar finder ud af, at der er andre muligheder...

Jeg tænker, om der måske er nogen, du kan tale med, når du har det svært? Det må være hårdt for dig at skulle gå med dine tanker og følelser alene.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du måske føler dig meget alene, eftersom dine forældre skal skilles, og din kæreste har slået op og nu er sammen med din veninde... så måske du føler, at du har mistet hende også?

Jeg tænker, du nok lige nu ville ønske, at du kunne trylle, så dine forældre ikke skulle skilles, og du måske stadig var sammen med din kæreste..? Men måske du i stedet kan finde andre, du kan tale med, og som kan hjælpe dig med at føle dig tryg og igen finde troen på fremtiden?

Måske det også ville være godt, hvis du kunne tale med en voksen om dit liv, dine tanker og følelser. Har du mon talt med nogen om, at du har disse selvmordstanker? Jeg kan forstå, at det måske lige nu kan være svært at tale med dine forældre, men måske skulle du alligevel prøve, at tale med din mor, far eller begge?

Det er jo overhovedet ikke sikkert, dine forældre er opmærksomme på, at dit liv lige nu er så svært. Hvis du betroede dig til dem, så tænker jeg, at de ville blive glade for den kontakt. Jeg gætter på, de vil blive bekymrede for dig og vil forsøge at støtte dig, hvis de opdager, hvilke tanker og problemer du tumler med for tiden...

Hvis du synes, det er for svært, at tale med dine forældre, så kunne du måske prøve at tale med en anden voksen, du har det godt med? Du kunne også prøve at ringe til BørneTelefonen på 116 111, det er gratis at ringe, du kan være anonym og her sidder der flere voksne, som du kan tale med om de svære tanker, følelser og problemer, du kæmper med.
 
Jeg håber, du vil få hjælp til at komme videre i dit liv og igen føle dit liv er værd at leve.

 
Kærlig hilsen
BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat