Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmord, Selvskade, og selværd.

Hej BB, erhm.

Jeg er et menneske på 14 år, jeg har kæmpet med så meget bullshit siden jeg var helt lille. Min far er alkoholiker og har aldrig været der for mig, han var der kun når HAN kunne finde ud af at være en far. Derfor har jeg selv diagnoseret mig med ‘trust issues’ , jeg er så fucking bange for at alle dem der “Holder af mig” vil forlade mig en dag, svigte mig, da ret mange faktisk har gjort det før.

Da jeg var yngre kunne jeg ikke holde til noget, bare jeg så en af mine venner med deres fædre begyndte jeg at græde, fordi jeg ikke havde en. Og jeg synes stadig ikke jeg har en far. Jeg har en on and off far, og det gider jeg ikke.

Problemet er også, jeg havde altid været ret indelukket fordi, igen jeg ikke turde lukke nogen ind. Og da jeg fik mine 4-5 bedste venner , en fra min klasse, tre fra klassen over og en to klasser over mig (Har altid været mere moden indeni, og har det bedst ved folk over 14.) De stoppede alle sammen fra skolen, og jeg begyndte at selvskade. Kun en lille smule.

Nu, en anden ting er at mit selvværd, er så forfærdeligt lavt at jeg er ved at brække mig når jeg står under bruseren eller foran mit spejl. Jeg har grædt flere gange fordi jeg hader mig sev. Jeg HADER alt ved mig, og jeg forstår ikke hvorfor folk kan lide mig.. JEg føler de tror jeg siger alle de ting om mig selv for opmærksomhed, men ærlig talt er det vel et råb om hjælp. Jeg vil jo ikke have det på den måde med mig selv, men jeg har haft det sådan hele mit fucking liv!

Jeg fik en ven da jeg fyldte 11, hun led af depression og angst, hun selvskadede også. Hun ødelagde mig, hun brugte mig næsten kun til at snakke om hvordan hun havde det, hun prøvede også at begå selvmord 3 gange. Hun erstattede mig, så blev vi bedste venner igen, så blev vi en smule mere end venner, urgh, Og nu er vi næsten fremmede.

Anyways, nok om hvad der får mig til at have de tanker jeg har.

Jeg ville nok ikke kalde mig selv suicidal, men jeg tænker på døden. Utrolig meget. Og jeg har fået en mærkelig træng til at skære i mig selv igen, så det er jeg begyndt på. Min mor ved ikke hvordan jeg har det, jeg er bange for at fortælle hende det. Jeg er bange for hende.

Jeg har sgu da ikke lyst til at gå hen til hende, eller nogle andre jeg kender og fortælle dem at jeg ikke ville have noget imod at falde ud af et vindue, eller at jeg forestiller mig skære i min arm og ramme en nerve, derefter dø af blodtab. For det er det der foregår inde i mit hoved.

Min attitude er en “I dont give a fuck” Men really, jeg græder så tit mig selv til søvn. Fordi I DO GIVE A FUCK! JEg giver SÅ mange fucks. Jeg vil ikke leve mere, jeg er for uduelig, jeg har mistet lysten til at gøre ting jeg normalt elskede, jeg har ingen appetit,

jeg føler alle hader mig, alle bagtaler mig sikkert konstant, den eneste måde jeg kan distrahere mig selv for mine tanker er min musik. Men det virker ikke længere, og det giver mig en større lyst til at hoppe ud foran en bil i morgen eller i dag..

Fuck mit liv.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Hvor er det bare godt, at du skriver herind. Jeg kan se, at du er meget velreflekteret og god til at beskrive dine tanker på en personlig og ærlig måde. Nogle gange kan man opleve, at der er mange forskellige ting som fylder, og at det ligesom hober sig op. Det lyder til, at du plejer at høre musik som en måde at håndtere, når noget er svært. At det ikke hjælper ligeså meget, som det plejer at gøre, fortæller mig, at det er vigtigt, at du får fortalt om, hvordan du har det til en voksen, så du kan få hjælp. Det kan nemlig godt blive anderledes. Det her svar vil derfor handle om, hvordan du kan få hjælp.

Nogle gange kan det opleves, som om man pludselig bliver mere og mere usikker på sig selv, og hvad andre egentlig ser ved en. Det kan gøre, at ”den negative stemme” får mere plads end den positive, og det kan være, at selvskaden er et udtryk for det. Måske kan din usikkerhed omkring, hvad andre mon tænker om dig, være forbundet med frygten for at blive svigtet, fordi det er noget, du har oplevet tidligere. Når de negative ting kommer til at tage for meget plads, er det vigtigt at få hjælp til at få det anderledes med sig selv og få mere kontrol over ”den negative stemme” igen.

Det lyder til, at du skifter mellem at have tanker om, hvordan det hele kunne gøres forbi til at tænke, at de tanker ikke skal få lov til at tage overhånd eller bestemme. Det er godt, at du reagerer på det og skriver herind. Du skriver, at du ikke har fortalt om dine tanker til din mor, og du beskriver nogle af de overvejelser, du har om at sige det til andre. Det kan være grænseoverskridende at skulle fortælle andre, hvordan man har det, da du ikke ved, hvordan de vil reagere. Det er ikke til at sige, hvordan din mor vil reagere, når du fortæller det. Men for mange er det utrolig rart, at andre kender til, hvordan man har det, så de har mulighed for at hjælpe en. Din mor vil også kunne støtte dig og hjælpe dig. En måde at sige det til din mor kan være ved at vise det brev, du har sendt herind. Det kan måske være en lettere måde at sige det på. Ellers kan du overveje at sige det til en anden fra din familie, en venindes forældre eller den lærer du er mest tryg ved.

En mulighed er også at tage kontakt til din læge. Din læge vil kunne hjælpe dig og rådgive dig i forhold til de tanker, du har. En start kan være at booke en tid. For nogen kan det være rart at tale med en fagperson, der ikke kender en ligeså godt.

Det kan føles uretfærdigt, at man ikke har en far på samme måde som ens veninder. Det kan både være en sorg og en følelse af uretfærdighed og svigt, som kan fylde, fordi der kan opstå tanker om, hvorfor man ikke selv bare kan have det som andre. Det er derfor også helt naturligt, at det er noget der fylder hos dig, og som påvirker dig. Samtidig er der også mange ting forbundet med at opbygge venskaber, at være i puberteten og at have oplevet en masse i ens liv. Du lyder til at være en fighter, og du viser mod ved at skrive herind. Det er nogle egenskaber, du kan bruge, så du kan fortælle det til en voksen, så du kan få den hjælp, du fortjener, til at det kan blive anderledes.  

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat