Selvmord på tankerne

Kære 14-årige

Mange tak for dit brev og især for, at du har styrke til at fortælle om dit liv og dine tanker – det er altså stærkt gjort. Det viser mig, at du har ressourcer, vilje og kræfter til at ville gøre noget for at ændre på de udfordringer, du står midt i.

Når jeg læser dit brev, forstå jeg, at det, der er problematisk, har at gøre med følelsen af at leve livet igennem computerverdenen fremfor det virkelige liv? Mon jeg har forstået det korrekt? Du har beskrevet nogle ting i dit liv, som lige nu fylder rigtig meget og er svære selv helt at have overblik over – jeg vil gerne hjælpe dig, så godt jeg kan med at finde mulige veje.

Først vil jeg sige, at jeg godt kan forstå, at du synes det er svært at se dig ud af alt det her – der er alt for mange ting, som du bærer rundt på alene, og derfor bliver det også vigtigt, at der er nogle voksne, som kan hjælpe dig. Du skriver, du har spurgt nogle forskellige personer om forelskelse, og jeg tænker på, om du måske også kunne snakke med disse personer om, hvordan du går og har det? Hvis du synes, det er vanskeligt sådan at skulle fortælle, kunne du måske overveje, da du er fantastisk til at skrive, at vise dem dit brev… Så tror jeg, at de sagtens kan forstå, hvordan du har det, og hvad du har brug for hjælp til… Vil det mon være muligt for dig at tage kontakt til disse personer igen eller måske dine forældre? Eller måske sende dit brev til dem?

Du fortæller, du før i tiden havde nogle gamle venner, mon du var rigtig glad for dem? Måske er det også muligt at komme i kontakt med dem igen? Hvis de bor langt væk, kan I måske kommunikere over medierne, måske via sms eller på Facebook? Og måske var det muligt, du kunne mødes med dem eller en af dem på et tidspunkt, måske i en weekend eller i en ferie?

Du skriver, at der er sket nogle forandringer indenfor de sidste år, måske handler det om, at du er kommet i puberteten? Det er helt normalt ind imellem at føle sig usikker. Der sker så mange forandringer i ens liv, kroppen udvikler sig, interessen for det modsatte køn bliver større og hormonerne raser i kroppen... Det at ”forelske” sig i fiktive personer, er der vist mange unge, der har prøvet. Jeg tror, mange mandehjerter har banket over blandt andet Lara Croft, kender du mon hende?

Når dette er sagt, tænker jeg også, det vil være godt at øve dig i at møde virkeligheden med dens glæder og udfordringer i større grad. Jeg tænker, du kunne bruge nogle af dine styrker fra computerverdenen. Måske du kunne finde nogle venner, som ikke går på din skole, men måske nogen du kunne møde, hvis du gik til rollespil, sport eller andet i din fritid..? Ved rollespil får du muligheden for at spille et fiktivt spil, men hvor du gør det sammen med andre, som deler din interesse for den fiktive verden. Jeg har talt med en del unge, der synes det sociale er svært, som har været hjulpet igennem rollespil, da man får en rolle at spille og derved mulighed for igennem forskellige roller at møde verden og øve sig på det sociale spil, mon det ville være en mulighed for dig?

En anden mulighed kunne være at mødes med andre, der deler din interesse for computerspil, det kunne være på en netcafé eller ved I spiller sammen hjemme, hvor I mødes og kan dele tanker, mens I spiller, dette kunne måske blive en mulighed for at få åbnet lidt op for dine tanker og følelser? Jeg ved, der er unge, der holder det, der kaldes en LAN-aften/nat, her sidder I sammen en flok og spiller og kan have et fællesskab imens, og her kunne du måske også blive inspireret til at spille andre spiltyper, der kan trække dig lidt væk fra at leve igennem dine spil, mon du kunne have lyst til at prøve nogle af disse forslag?

Jeg er glad for, at du er blevet fortalt, at du skal være dig selv. Vi er alle forskellige og har forskellige personligheder, og du er helt ok, præcis som du er. Det lyder til, at dine skolekammerater ikke er så gode til at acceptere dig, og du skriver, at mange af dem snakker om dig bag din ryg. Mon du ind imellem føler dig mobbet? Det er aldrig ok at mobbe, og det er de voksnes ansvar at hjælpe dig med at få det stoppet. Jeg tænker, om du kunne finde mod til at tale med din klasselærer om, hvordan du går og har det, så I kan få talt sammen i klassen om jeres fælles ansvar for trivsel i klassen? Du kunne også foreslå læreren, at I arbejder med computerspil som emne i klassen, så kunne I sammen i klassen komme omkring de styrker, der ligger i at spille, men også arbejde med de udfordringer, der er ved at forsvinde helt ind i den verden. Ved at tage dette emne op, får du også mulighed for at vise dine klassekammerater dine styrker og måske at kunne hjælpe dem i deres spil, ligesom de vil få et mere samlet billede af, hvem du er som person. Jeg tror, du vil opdage, at der er andre unge, der tumler med en del af de samme tanker som du selv.

Du skriver, at du for noget tiden siden begyndte at gøre skade på dig selv. Den hjælp, du har brug for, skal se på hele dig… Jeg ved ikke, om du kender til LMS, som er landsforeningen for spiseforstyrrelser og selvskade? De giver rådgivning og støtte, og de ved, at der ofte er mange ting, som gør, at man kommer til at skære. De har en hjemmeside, den hedder

http://www.selvskade.dk,

hvor du kan læse meget mere om, hvad de kan hjælpe dig med.

Jeg tænker også, det måske ville være godt, hvis du har mod på at ringe på 116 111 og tale med en af vores rådgivere? Du har også mulighed for at chatte eller skrive med os over SMS. Hvis du kontakter os, kan du øve dig på at fortælle om det, du synes der er svært – det er helt anonymt, og vi vil hjælpe dig, alt det vi kan. Mon det vil være en mulighed, du vil overveje – det kan jo være, at der dukker andre forslag op, som lige er det, du har brug for?

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, så der sker nogle positive ændringer i dit liv, der hjælper dig.

De bedste tanker og ønsker fra

BørneTelefonen