Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmord og selvskade

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 16 år, tak for dit brev med titlen "Selvmord og selvskade".

Du vil gerne have et råd til, hvordan du kan få stoppet din sevskade/selvmordsforsøg og hvordan du kan få livslysten tilbage. Det kan jeg godt forstå, da dine problemer nu har stået på i snart 3 år! Og du har været igennem en masse indlæggelser på psykiatrisk afdeling uden at du synes, at nogen har kunnet hjælpe dig!
Du skriver ikke, om du fortsat har kontakt til psykiatrisk afdeling, eller hvad man har gjort i forbindelse med dine mange indlæggelser.
Jeg tror, du har fat i noget væsentligt, der ligger til grund for dine handlinger, nemlig at livslysten ind i mellem forlader dig. Og jeg tænker på, hvad der kan være grunden til dette? Derfor tror jeg, det vil være en stor hjælp for dig, hvis du kunne få kontakt med en psykolog, der kunne hjælpe dig med at finde tilbage til din livslyst og til at holde fast i den, når du mærker at den begynder at rive sig løs!
Jeg kan ikke lade være med at beundre- at du på trods af nogle hårde år -, stadig kæmper for at skabe forandring i dit liv. Det er ikke alle, der efter 3 år, stadig kan finde overskud til at søge hjælp hos fremmede- men det har du faktisk gjort ved at skrive til BørneBrevkassen. Jeg tror derfor også, at du  - gerne med hjælp fra en god psykolog - kan finde din livslyst og lære at holde fat i den - også når livet bider fra sig.
Jeg tror derfor, at det vil være en god ide at tale med din læge om at få en henvisning til en psykolog. Eller måske er der der, hvor du bor, tilbud om at få kontakt med en psykolog på en anden måde? Hvis du er usikker på det,  kunne du ringe til børnetelefonen, så I sammen kunne finde ud af, hvilke muligheder der er, der hvor du bor?

Mange hilsner BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat