Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmord. Kan ikke klare det mere!

Hej Børnetelefonen,

jeg er en pige på 12.

For en måneds til siden fik jeg konstateret Diabetes type 1…

Jeg havde det rigtigt dårligt i starten, men så fik jeg det lidt bedre…

Her på det seneste er jeg kommet rigtig meget op at skændes med min mor. Allerede før jeg fik diabetes var vi rigtig meget op at skændes med hende, men nu er det bare blevet meget være…Fx idag var vi oppe at skændes.

Jeg fortalte hende hvor hårdt det var for mig at få diabetes osv. (Vi havde været oppe at skændes om noget mad før det) Så rullede hun øjne af mig og drejede på hovedet, som om at jeg var dum. Så sagde hun: “det er sjovt at du altid får det så hårdt når jeg ikke gør som du sige, tsk.” Mig: “det er ikke det det handler om, jeg har det mega hårdt, men du forstår det jo ikke! Du forstår ikke en skid! Jeg har sagt det til dig så mange gange også siger du at det er min egen skyld?!” Mor: ” køl dog lidt ned.” Mig: “jeg tror ikke at du fatter at jeg har fået en kronisk sygdom, det er jo ligesom ikke dig! Jeg kan ikke klare det mere!”

Så går min mor og jeg ligger alene tilbage i min seng.
 
Fakta om mig og min familie:

– min mor har tre børn, mig, min lillesøster på 4, min lillebror på 9. – min far kommer fra og bor i Sydamerika.

– lige efter at jeg havde fået diabetes begyndte min mor at gå meget mere i byen. Nu har hun fået en kæreste og er hele tiden sammen med ham. – jeg har mødt ham 1 gang.

– vi har økonomiske problemer. (Hun er yoga lære, så tjener ikke så mange penge)

– min mor forstår ikke hvad der sker i mit liv!

– hver gang jeg siger at hun gør noget forkert og om hun ikke vil gøre det bedre næste gang, vender hun det om og siger at jeg sgu også gør en masse ting galt! Osv.

– min mor kan bedre lide mine små søskende end mig…

– Alle tror at jeg går og har det super godt osv. Så når jeg siger at jeg faktisk har det rigtigt hårdt siger de bare: så galt er det heler ikke vel silke? De tager mig ikke seriøst!

– jeg deler værelse med mine søskende og har aldrig noget privatliv!

– jeg er træt af mit liv!

Jeg ved ikke om i kan se hvor hårdt jeg har det men det er faktisk rigtig svært for mig, for tiden… Jeg har tænk på at begå selvmord et par gange før, men nu…. Nu kan jeg bare ikke klare det mere længere!! Jeg overvejer at begå selvmord!

Det er ikke ligesom nogle af de der piger der siger: ” åhh, jeg er så tyk… Jeg begår selvmord”

Jeg er ikke sikker på at jeg vil gøre det men overvejer det virkelig! Jeg kan bare ikke klare det her liv mere.

Det er slemt nok at jeg skændes med min mor, men nu har jeg også fået diabetes og det har bare ødelagt mit liv!

Svar hurtigst muligt!

Kan ikke holde til det mere!

– S

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære S på 12 år.
 
Tak for dit brev herind til, i dit brev fortæller du om, hvordan du overvejer selvmord af flere grunde. Ud fra den liste du har lavet, hvor du fortæller om alle de ting der går dig på, kan jeg godt forstå du af og til føler det hele virker håbløst for dig.
 
Derfor er jeg også rigtigt glad for, at du har skrevet herind til for at få hjælp. Jeg tænker det må have været en voldsom oplevelse for dig, at få at vide at du har fået diabetes I, som du selv skriver er det noget, der er en del af dig resten af dit liv.
For mange der får den diagnose, kræver det en hel del at lære, hvordan de fortsat kan have et godt og indholdsrigt liv, hvor diabetes ikke er en hindring for dem i de ting de gerne vil. Netop fordi sygdommen kræver noget tilvænning, ikke kun for den der får det, men også for deres familie, så har diabetesforeningen en hel hjemmeside. Inde på den hjemmeside er der forskellige temaer, hvor man kan læse en masse om de hjælpemuligheder der er. Det er hjælp på mange måder, for dig som barn kan du komme i kontakt med andre børn, der er i samme situation som dig.
Hvis du har mod på det, så kan selv kigge på deres hjemmeside her http://www.diabetes.dk/boern-og-unge.aspx  Måske er det idé at vise den til din mor....? Der også hjælp og forskellige kursustilbud til de voksne, mon I derhjemme kender til de muligheder..?
Jeg tænker det er relativt nyt for dig at du har fået konstateret diabetes I, mon I derhjemme stadig taler jævnligt med din egen læge? Grunden til, at jeg spørger om det er fordi, det måske ikke kun er dig, der er usikker på hvordan I derhjemme skal gøre omkring diabetes.
Hvordan mon din mor har det, I forhold til at du har fået stillet den diagnose? Har du og hende mon fået tid til at tale ordenligt sammen, omkring det hele? Kan det være en mulighed for dig, at du prøver at tale med din mor omkring hvordan du har det? Måske skal det være når dine små søskende er lagt i seng, og I på den måde har mere tid til at tale uden at blive forstyrret af dem?
Når børn og voksne skal vænne sig til nye ting, reagerer de ikke altid på samme måde. Der er ingen rigtigt og forkert måde at reagerer på, men der er mange måder at få sagt tingene man føler på.
Hvordan mon din mor vil reagerer hvis du fortalte:
-at du er eksempelvis bekymret for/eller bange for, hvordan din fremtid bliver med diabetes I?
Eller hvad mon hun vil sige, hvis du fortæller hende:
-at hun ikke forstår hvor hårdt du har det?
Kan de to sætninger dække over de samme bekymringer, men måske vise forskellige måder at sige det på?
Hvordan mon de forskellige reaktioner på det der blev sagt vil være?
Måske kan du skrive til din mor, og fortælle om alle de ting som du også har skrevet i brevet. Det kan være, at din mor så fortæller dig, at det ikke er sådan hun ser tingene. Det ændre jo ikke ved hvordan du oplever det, kan du mon fortælle hende det?
 
Jeg kan godt forstå, at det nogle gange må være svært for dig, når du skal dele værelse med dine mindre søskende. Specielt med den alder du har, sker der mange ting for dig med dine følelser og din krop. Selv om du beskriver, at du skændes med din mor, tænker jeg på om du måske af og til kan have endnu mere brug for hende nu, selv om du er den ældste.
Kan det måske lade sig gøre, at dine mindre søskende bliver passet et sted, og så bare du og din mor lavede noget sammen, bare jer to? Måske kan I gå en tur i byen, tage på cafe eller bare hygge sammen derhjemme, hvad tænker du om sådan et pusterum fra hverdagen sammen med hende? Måske har din mor nogle yoga øvelser som hjælper på at slappe af og få lidt ro for tanker og bekymringer, vil det være en mulighed?

Har du mulighed for at tale med din far, fx skype med ham? Vil det hjælpe at tale med ham, vil du kunne sige de ting, som du har skrevet i brevet her og kan han tale med din mor, på dine vegne? Hvis det er en mulighed, så er det måske værd at prøve. Måske har du nogle bedsteforældre, som du kan besøge eller snakke med i telefonen - om hvordan du går og har det. Bedsteforældre har sommetider mere tid til at snakke og være sammen. Eller snak med den lærer, som du har det bedst med, eller din venindes mor, som du er mest tryg ved. Det er vigtigt, at du taler med nogen om, hvordan du har det - så du ikke skal bære bekymringerne selv.  
Hvis du trænger til at sætte flere ord på, hvordan du har det, kan du også prøve at skrive på BørneChatten inde på BørneTelfonens hjemmeside. Der kan du skrive med en rådgiver om, hvordan du har det. Du er selvfølgelig også meget velkommen til, at ringe til BørneTelefonen på 116 111, og der tale med en rådgiver.
 
Mange kærlige hilsner og tanker fra 
BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat