Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmord? Ja tak!

Hej BB, jeg har endelig taget mig sammen til at skrive til jer, da jeg kan se, at jeg snart har brug for hjælp. Alt omkring mig falder fra hinanden, og jeg ved bare ikke hvorfor det går ud over mig.

Jeg har været meget igennem, helt fra da jeg blev født, flygtede min mor med mig fra Indonesien, så jeg kender ikke min biologiske far. Derfra er det kun gået ned af bakke for mig. Jeg er blevet mobbet med min hudfarve, og da min mor er dansk og har fundet en dansk mand, og har fået danske born, dvs. at de alle er lyse, står jeg der alene og ser på en lykkelig dansk familie, og det dræber mig indvendigt.

Jeg har haft adskellige veninder der har svigtet mig utrolig mange gange, og kærester oveni. Jeg er blevet seksuelt misbrugt 4 år af mit liv, af en pædagog, og er aldrig kommet mig over det. Det går dårligt med skolen, og er snart på vej til at få sparket, da mine karakter stinker og mine afleveringer er noget værre lort.

Mine forældre gider mig heller ikke, og de tager sig ikke tid til at bekymre sig om mig, da jeg intet er værd for familien.. Jeg er familiens sorte får, efter jeg kom ud i alt det stofmisbrug. Og nå ja, for kort tid siden mistede jeg 4 venner fra H…… og blev udnyttet af min bedsteven.. Jeg ved snart ikke om jeg kan mere, og der er heller ikke plads på mine ben mere, efter alle de ar jeg har.. Så jeg håber der er en, der har et godt råd til mig, for jeg ved snart ikke om jeg kan mere.

mvh, G……

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære G......

Det er godt, at du skriver til BørneBrevkassen og beder om hjælp, for det synes jeg, du har brug for.

Jeg kan læse af dit brev, at du har det rigtig svært, og at du har mange symptomer på, at du ikke trives hverken i din familie, i din skole eller andre steder. Du har været igennem mange ting i din opvækst, og jeg tænker, at du er kommet til et punkt, hvor det er svært at bære mere.

Derfor er det godt, at du beder om hjælp – for der findes hjælp også for dig.

Jeg tænker, at du har brug for, at der er en person, der sammen med dig kan afklare din situation, så I sammen kan finde ud af, hvordan du bedst kan blive hjulpet.

Jeg ved ikke, om du har haft kontakt til Børne/Ungerådgivningen i din kommune før, men jeg vil foreslå, at du hurtigst muligt kontakter en sagsbehandler der. Det er sagsbehandlerens opgave at finde ud af, hvilke tilbud om hjælp, kommunen kan give dig.

Jeg vil foreslå, at du også overvejer, om du vil have en bisidder fra Børns Vilkår. En bisidder er en person, der kan oplyse dig om dine rettigheder og kan gå med dig til møder f.eks. med kommunen, så du har én, der kan hjælpe dig og støtte dig. Du kan læse mere om vores bisidderordning her >>
.

Hvis du synes, det er en god idé, kan du ringe til sekretariatet på 3555 5559 og bede om at tale med en bisidder, eller du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111. Hvis du er i tvivl, om det er det, du vil, kan du også drøfte det med rådgiveren på BørneTelefonen helt anonymt, inden du beslutter dig.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat