Kære E,
Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du har skrevet og flot, at du har fundet overskud til at sætte ord på, hvordan du har det lige nu. Jeg kan godt læse, at det føles svært for dig, og det forstår jeg godt, når du ikke føler dig tilpas med dig selv og ikke føler dig hørt af dine forældre.
Først vil jeg sige til dig, at du skriver, at du bare er så DUM. Jeg tænker, at med det brev som du har skrevet til mig, og med det mod og overskud du har, viser du at du tager ansvar for dig selv og søger at få det bedre. Det er meget klogt og sejt af dig at kunne gøre. Jeg ved at mange andre unge føler som dig, men ikke har det samme mod til at bede om hjælp som dig.
Når man er hjemme i sit hjem eller på sit værelse, kan man sige, at man lader op og finder overskud til det, som kan være svært i skolen eller andre steder uden for hjemmet. Det lyder ikke til, at du kan det lige nu i dit hjem, og så bliver det klart meget forvirrende for dig.
Det er rigtig godt, du har forsøgt at snakke med din mor om dine følelser, men øv at din mor ikke rigtigt forstår, hvad det faktisk er, du siger. Tit er det sådan med forældre, at man skal sige tingene mere end én gang for at de forstår, at det virkelig er noget, de skal tage alvorligt. Kan du mon finde lidt mere overskud og fortælle din mor igen, hvordan du har det, så I sammen kan få lagt en plan for, hvordan du får det bedre. Det er vigtigt, at din mor forstår alvoren af, at du har det dårligt for at kunne hjælpe dig.
Det er forældres ansvar at passe på deres børn og skabe tryghed i hjemmet. Det lyder ikke til, at du har det helt sådan lige for tiden. Det håber jeg, at vi kan få lavet et plan for at de lykkes.
Jeg ved godt, at det kan være svært at tage hul på sådan en snak med sine forældre. Derfor tænker jeg, at du kan bruge dit brev og svaret til os at snakke ud fra. Det kan også være, at du kan aflevere brevet og mit svar, så din mor og far har tid til at læse det og tænke over, hvordan de kan hjælpe dig... Det kan være aftaler om, at de hjælper dig med at få ro og fred - fx på dit værelse. At de snakker med dig, om hvordan du har det og bruger tid sammen med dig. Du er 11 år og nok på vej i puberteten, og der har man også ekstra brug for at snakke med sine forældre, for det er store forandringer der er i gang - både med kroppe, måden man tænker over tingene og følelserne. Når man er mellem barnet, kan man godt blive lidt glemt mellem den mindste og den ældste - det er ikke ok! Sommetider kan det også være en idé at aftale med sine bedsteforældre, at man kommer på besøg hos dem- måske en gang om ugen?
Jeg ved fra andre familier, at forældre godt kan mærke, når stemningen ikke er god i familien, men det kan være svært selv at gøre noget ved - måske fordi de ikke ved, hvad de skal gøre. Vi har en ForældreTelefon 35 55 55 57, som forældre kan ringe til og få gode råd om, hvordan de kan støtte og hjælpe deres unge og få råd til, hvordan familien bliver et rart sted at være. Måske det kunne være en hjælp for dine forældre?
Som familie, forældre eller barn kan man også få gratis og anonym rådgivning af sin kommune, måske vil det være en idé at i som familie lige snakker med kommunens familie rådgivning og får idéer til, hvad I som familie kan gøre for, at I får det godt.... Jeg ved der er mange familier som er meget glade for det.
Måske er det for meget for dig at snakke med dine forældre? Hvem mon du ellers tænker vil være god at snakke med...bedsteforældre, andre i familien, en lærer, en pædagog eller hvem mon du kommer til at tænke på?
En der kan støtte dig i en samtale med dine forældre, så I kan få lagt en plan for, hvordan du og din familie kan få det bedre sammen. Det er ikke i orden, at du skal være alene om alt det her, så jeg håber, du kan finde mere mod og få den hjælp, der skal til, for du kan føle dig tilpas i din familie og føle dig tilpas med dig selv.
Du må også meget gerne ringe og snakke med os på BørneTelefonen 116 111, vi er klar til at snakke og er vant til at snakke med unge om problemer som dine.
De bedste hilsner BørneTelefonen