Brev

selvmord i mine tanker!!!

Hej BB
jeg vil gerne begå selvmord. Grunden til at jeg vil det er fordi at jeg hele mit liv er blevet mobbet med at jeg var en nere fordi jeg jo er brun i huden, og jeg kan bare klare det mere for nu er jeg vant til at for at vide at jeg er en nere og vide at jeg er en der ikke burde være i verden.

Men jeg har altid været genert og jeg føler at alle stire på mig som om jeg er et misfoster og jeg kan ikke klare det længer. Jeg leder efter en smertefri selvmord og jeg ved at i bare vil prøve at tale mig fra det, men jeg spørger blot om en smertefri selvmord.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

Jeg bliver meget bekymret for dig, når jeg læser dit brev. Du har det så svært, at du gerne vil begå selvmord, og du fortæller, at du overvejer en smertefri måde at gøre det på.

Jeg kan sagtens forstå, at du har de tanker, for det lyder rigtig slemt, at du er blevet mobbet så meget, at du ikke føler, du hører til i denne verden. Og jeg bliver meget bekymret over, at andre har kunnet gøre så meget ondt ved dig.

Men der er altid en anden vej end at tage sit eget liv. Lige nu kan du måske ikke se den vej, men den ER der. Men du skal have nogen til at hjælpe dig med at finde den.

Når man har det så svært, som du fortæller om, er det aller vigtigste at få fat i en voksen, der kan hjælpe. Du skriver hverken noget om din familie eller din skole, men hvis du kender en, du kan betro dig til, vil jeg foreslå, at du hurtigst muligt snakker med ham/hende.

Hvis du ikke synes, du kender nogen, vil jeg foreslå, at du får en bisidder fra os. En bisidder er en person, der vil hjælpe og støtte dig, så I sammen kan finde ud af, hvordan du kan få det bedre. Du kan læse mere om vores bisidder ordning her >>

Hvis du gerne vil have en bisidder kan du enten skrive igen, eller du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111. Du kan også ringe til vores kontor på 3555 5559 og bede om at snakke med en bisidder.

Jeg håber, mit svar har fået dig til at tro bare lidt på, at der er nogen, der kan hjælpe dig til et bedre liv. For tro mig – det er der.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat