Selvmord.

Kære pige på 14 år  
Tak for dit brev. Du lyder til at være en pige, der tænker meget over tingene, og du har fuldstændig ret i, at livet for en 14 årig ikke bør være så svært, at man tænker på selvmord.
Men det lyder til at livet ER svært for tiden, og jeg kan godt forstå, at det er hårdt at være dig i en familie med så meget uro, som du fortæller om.
Jeg synes, du beskriver din situation rigtig godt, og jeg tænker, at du nok  ikke har fået den opmærksomhed og støtte, som du har brug for.
Din bedstemor har været der for dig, men den støtte har du ikke på samme måde, fordi hun er syg af kræft.
Det er godt, at du skriver til BørneBrevkassen om den svære situation og dine selvmordstanker, for når man har det som dig, er det helt nødvendigt at begynde at fortælle om det. Det er alt for svært og ensomt at gå med selv. Det er rigtig vigtigt, at du tager dig selv alvorligt, også selv om der måske er andre, der har det hårdere end dig. Det er flot at du mærker hvordan du har det, og stærkt at du gør noget for at det skal blive bedre. Det er en styrke som du kan bruge til at få det bedre. 
Hvad tror du, der sker, hvis du siger til dine forældre, at du har brug for at tale med dem - bare jer tre og fortæller dine forældre om, hvordan du har det? Måske tænker du, at de ikke vil lytte til dig, fordi du har erfaring for, at der er andre i familien, der plejer at få opmærksomheden?
Hvis du kan genkende det, vil jeg sige til dig, at det ikke er ensbetydende med, at der ikke er plads til dig nu. Måske tror dine forældre, at du klarer dig fint, og at du ikke har brug for hjælp fra dem. Så jeg vil opfordre dig til at tale med dem. Du kan evt. give dem dit brev eller skrive et andet brev specielt til dem.
Hvis du tænker, at det ikke vil fungere for dig, er der måske en anden person, du kan betro dig til. Et familiemedlem, en lærer, sundhedsplejersken, din læge eller en vens forældre? Det kan også være en AKT lærer på skolen, eller skole psykologen, som du kan gå til og sige, at du har brug at tale med dem...måske tage dit brev med og vise dem det, så de kan læse hvordan du har det og herefter tale med dig og hjælpe dig?
Ud over at få talt med nogle om din situation og dine selvmordstanker, kan det godt være, at du skal have noget professionel hjælp fra en psykolog eller en sagsbehandler. I alle kommuner er der en rådgivning, der skal hjælpe børn og unge, der har det svært. Du kan se på din kommunes hjemmeside efter 'rådgivning for børn og unge' eller måske hedder det 'familierådgivning', der står også hvor du skal ringe til eller hvordan du kommer derhen, det er gratis og du kan være anonym.
Endelig er der den mulighed, at du ringer til BørneTelefonen på 116 111 eller logger dig ind på UngeChatten eller SMS Rådgivningen, hvis du gerne vil fortælle mere om din situation og dine tanker. Det kan sagtens være, at du sammen med en vores søde rådgivere kan tale mere og få flere muligheder. Måske kan rådgiveren hjælpe dig mere, med at finde det helt rigtige til dig. Det håber jeg, at du har mod på. 
Knus og kærlig hilsen fra

BørneBrevkassen