Kære pige på 15 år. Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du er en pige, der har det rigtig svært. Du skriver, at sommetider er livet fint for dig, og andre gange har du bare lyst til at forlade denne verden. Det har du også prøvet på flere gange, og jeg synes, det er godt, det ikke er lykkedes. Det er da meget bedre at bede om hjælp, som du nu gør, for jeg er sikker på, at der også for dig er en anden vej ud af dine problemer. Det er der for alle, men sommetider kan det være lidt svært at finde den vej. Måske ved du det ikke, men selvom du ikke synes, der er sket noget ved at spise alle de piller, så kan din lever meget vel være kommet på overarbejde. Selv om det formentlig er piller, der kan købes i håndkøb, er de alligevel meget skadelige for din krop, bl.a. for din lever, som godt kan tage skade uden at man i starten mærker til det! Jeg undrer mig over, at der ikke er nogen, der hjælper dig efter 15 selvmordsforsøg. Hvor er din læge? Hospitalet? Dine forældre? Skolen? De har alle pligt til at hjælpe dig, hvis de kender til dine selvmordsforsøg. - Men måske er forklaringen, at du indtil nu har holdt det for dig selv? Og først nu fortæller om det til BørneBrevkassen? Hvis det er sådan, synes jeg bare, det er SÅ godt, at du får fortalt om det, og at du beder om hjælp, for det, tror jeg, er første skridt til en bedre tilværelse for dig. Du skal også vide, at det er meget almindeligt, at man ikke fortæller om sine selvmordsforsøg. Mange holder det for sig selv, fordi de er flove over det, og fordi de skammer sig over, at de ikke kan finde ud af deres liv. Andre er bare så fortvivlede, at de ikke orker at involvere andre mennesker i det. Men for alle gælder det, at de som regel føler en enorm lettelse ved at få det fortalt. Måske kan du genkende noget af det fra dig selv? Måske kan du have glæde af at kigge på www.livslinien.dk hvor du kan læse om andre i samme situation som dig – du er nemlig ikke alene. Ellers er det allerbedste, du efter min mening kan gøre, at snakke med en person, du er tryg ved. Dine forældre, din lærer, et andet familiemedlem, en skolepsykolog eller din læge... Jeg ved godt, at det kræver lidt mod at gøre det, men jeg tror, det er vejen frem for dig. Du kan være så stolt af dig selv over, at du nu har bedt om hjælp. Du skal huske på, at du ikke behøver at føle skyld eller skam over din situation. Jeg kender dig jo ikke, men måske har du et særlig følsomt sind, eller måske har du været udsat for svære ting i din opvækst, som gør at livet er så sårbart for dig. Jeg håber, du kan bruge mit svar til at komme videre. Hvis du har brug for at snakke mere med Børns Vilkår om det, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge dig ind på UngeChatten. Det er også muligt, at vi kan hjælpe dig med vores bisidderordning, som du kan læse mere om på vores hjemmeside. Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen
