Kære pige på 14 år
Du skriver til sidst i dit brev, at du godt ved, at ingen kan hjælpe dig, men at du håber på et godt råd. Men der er hjælp til dig.
Du skal vide, at BørneTelefonen rigtig gerne vil hjælpe dig. Derfor er det godt, at du har skrevet til mig og fortalt om, hvordan du har det. Og ved at skrive og bede om hjælp er du faktisk allerede i gang med at hjælpe dig selv! Det er stærkt gjort.
Jeg tænker på, om det er første gang du beder om hjælp? Måske er du en pige, der plejer at skulle klare dig selv, og måske er det nu bare blevet for meget for dig?
Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du føler dig alene og ensom. Du fortæller, at både i skolen og derhjemme føler du dig anderledes, og at du har svært ved at finde ud af, hvem du er. Det betyder, at du har prøvet at skære i dig selv, og at du har selvmordstanker.
Det er rigtig mange svære ting, du går og tumler med, og jeg kan godt forstå, at tankerne kører rundt i hovedet på dig.
Det er altid svært at føle sig anderledes, men du skal vide, at du har ret til at have dine egne interesser, selv om de andre ikke deler dem med dig.
I virkeligheden synes jeg, at det er ret modigt af dig at skille dig ud fra de andre med dine særlige interesser, for de fleste i din alder vælger at gøre det samme som alle de andre.
Du kender sikkert eventyret om ”Den grimme ælling”, der blev til en smuk svane. Måske kan du genkende noget fra dit eget liv, hvis du læser det?
Det er rigtig godt, at du nu har valgt at skrive brev om dine vanskeligheder, for det er meget vigtigt for dig, at du kommer af med nogle af de svære tanker. Måske kan du allerede mærke, at det hjalp lidt at skrive brevet?
Måske kan næste skridt for dig være, at du finder en voksen, du kender, som du kan betro dig til. En som du er tryg ved.
Mon det ville være en mulighed for dig, at betro dig til din mor? Det lyder som om hun ikke rigtig ved, hvor meget skænderierne med din storebror betyder for dig, og måske ved hun heller ikke, at du faktisk føler dig uden for i familien, fordi du ligner din far. Sommetider kan det hjælpe rigtig meget i familien, hvis man får snakket om de ting, der er svære.
Jeg ved godt, at det ikke er så nemt, men du kunne måske vise din mor det fine brev, du har skrevet, hvor du meget klart får fortalt, hvad det er, der er svært for dig.
I kommunen er der en familie rådgivning, der hjælper de familier, der har det svært. Måske kan I få lidt hjælp derfra. Du kunne jo nævne det for din mor, hvis du snakker med hende. Telefon nummeret kan I finde på kommunens hjemmeside.
Hvis du ikke synes, du vil snakke med din mor, kan du måske betro dig til en anden voksenn. Det kan være sundhedsplejersken på din skole, en lærer eller måske en fra din familie, du har tillid til, og så kan I sammen finde ud af, hvilken form for hjælp, du har brug for.
I kommunen er der psykologer, der snakker med børn og unge, der har det svært. Det er muligt, at du kan få hjælp derfra. På kommunens hjemmeside kan du se, hvordan du kommer i kontakt med dem. Der kommer nok også en psykolog på din skole, som du kan henvende dig til. Du kan også spørge din lærer om, hvornår skolepsykologen kommer på din skole. Det kan være en stor hjælp, at du får snakket med skole psykologen.
Måske kan du have glæde af at kigge på www.selvskade.dk Her kan du læse om andre unge, der har det svært, og du kan læse om, hvordan du kan få hjælp. Og husk : Du er ikke alene. Det kan du tydeligt se på hjemmesiden om selvskade.
Jeg håber, at du har fået lidt at gå videre med og fået tro på, at der er nogen, der kan hjælpe dig.
Du skal vide, at du altid er velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116 111 eller logge dig ind på vores UngeChat, hvis du har brug for at snakke mere med os.
Mange gode tanker fra BørneTelefonen
