Kære pige
Mange tak for dit brev. Jeg synes, det er rigtigt flot, at du skriver hertil, og det får mig til at tænke, at du måske inderst inde gerne vil leve og gerne vil have hjælp! Jeg kan godt forstå, at det må være rigtigt svært at gå med følelsen af, at man ikke er god nok.
Jeg bliver rigtig bekymret, når du skriver, at du tænker den samme tanke dag ind og dag ud, at du har lyst til at tage dit eget liv og hvornår du gør det. Jeg tænker derfor, om der måske findes nogle voksne, som du har det godt med og stoler på? Du skriver ikke noget om dine forældre eller andre voksne, så jeg ved ikke, om der måske er en far, mor, en faster, en lærer eller en anden voksen, som du kunne finde på at tale med? Grunden til jeg spørger er at jeg tænker, du har brug for, at der er nogle voksne, der hjælper dig til at få det bedre…
Jeg tænker, at det måske kunne være en god ide, at du fik noget professionel hjælp. Altså nogle voksne, der er uddannet til at hjælpe børn og unge, der har det lige som dig. For jeg ved desværre, at du ikke er den eneste, der har det så svært, og jeg ved at der er nogle voksne, som har erfaring med at hjælpe præcis sådan nogle som dig.
En måde man kan få hjælp på, er at kontakte kommunen og fortælle, hvordan man går og har det. På kommunen arbejder der socialrådgivere, der kun arbejder med børn og familier. Det er deres job at hjælpe samt støtte børn og unge, der har det svært. Hvis du har modet på det, kan du evt. ringe direkte til kommunen og bede om at tale med en socialrådgiver, der arbejder med børn og familier. Jeg ved godt, at det kan være rigtigt svært, så måske der er en voksen, du kender, der kan hjælpe dig? Jeg ved, at de fleste lærere ved, hvem de skal ringe til (eller i al fald kan finde ud af det), hvis de finder ud af, at der er et barn eller en ung, der har brug for hjælp! Derfor tænker jeg, om du mon kunne prøve at tale med en lærer om, hvordan du går og har det?
Du kan evt. også bare vælge at sende dit brev og mit svar til kommunen, med dit navn, adresse og måske cpr. nr. (hvis du ikke kan det, er fødselsdagen også nok). Når de modtager sådan et brev, skal de handle på det og indkalde i al fald dine forældre til en samtale, for at finde ud af hvordan kommunen kan hjælpe dig. Det kan også være, at der er en, der gerne vil tale med dig, for at få et bedre billede af, hvordan du kan hjælpes. Det kan godt nok være rigtig svært som barn eller ung at fortælle en, man ikke kender om, hvordan man har det… Derfor har du mulighed for at tage en bisidder med. En bisidder er en voksen, der skal støtte dig i at fortælle om, hvordan du har det, og hjælpe dig i kontakten med kommunen, så du er sikker på, at der bliver lyttet til det, du siger. Det kan evt. være en voksen, som du kender og stoler på, eller det kan være en fra Børns Vilkårs bisidderkorps, du kan læse mere om bisidderkorpset her >>
Når du fortæller, at du føler dig lettet, når kniven skærer i dig, så tænker jeg på, om du mon kender den forening, der hedder Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade? De er rigtig gode til at give støtte, rådgivning og information til personer, der er ramt af en spiseforstyrrelse eller er selvskadende. Måske det kunne være hjælpsomt for dig at kigge på deres hjemmeside
http://www.selvskade.dk
? De har også en telefonrådgivning, der har åbent mandag – torsdag fra kl. 18 - 20. Tlf. nr.: 70 10 18 18.
Jeg håber rigtig meget, at du kan bruge mine svar, og at du finder nogen, der kan hjælpe dig. Hvis du har behov for mere råd og vejledning, er du altid velkommen til at skrive til BørneBrevkassen igen, ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive på BørneChatten og vende dine tanker med en af de søde rådgivere.
Mange venlige hilsner
BørneBrevkassen