Kære pige på 11 år, Tusind tak for dit brev, jeg er glad for, at du skriver ind til os for jeg læse i dit brev, at du har virkelig mange ting at tumle med i dit liv. Du beskriver rigtig mange ting, som føles svære for tiden og jeg kan godt forstå, at du starter med at fortælle, at livet er kompliceret. Når du fortæller om din familie som det første, er det så fordi, det er det vigtigste for dig netop nu? Ikke at de andre ting ikke er vigtige, men jeg vil måske prøve at give dig en hjælp til at lave en rækkefølge for problemerne. På den måde kan det måske komme til at virke mere overskuelig, selvom tumlerierne stadig er der. Giver det mening for dig? Som jeg læser dit brev, så handler dit brev om tre ting: Din familie, din veninde og skolen og fordi de tre ting er svære for tiden, får du tanker om, at du ikke vil være her mere. Det må være rigtig svært at gå med sådanne tanker og jeg kan godt forstå, at du måske har haft behov for at dele det med de 2 piger fra din klasse. Jeg er nysgerrig på, hvorfor det mon lige var de to piger du valgte at dele dine tanker med? Er det nogle gode piger, som måske også kunne støtte dig og hjælpe dig gennem de svære ting? Måske hjælpe dig med at sige til din yndlingslærer, at du har det svært og at der er ting både hjemme og i skolen, som ikke er som de skal være? Vil det være en idé, du kan prøve?
De tanker du har, skal du have hjælp til at komme af med og det er ikke noget du skal gøre alene. Du beskriver, at du bliver sur og ødelægger, er der mon nogen voksne, der ser det? Er der mon nogen voksne, som allerede ved, hvordan du går og har det? Dine bedsteforældre som bor hos jer? Din mor, selvom hun er stresset? Jeg er optaget af, at en voksen der kender dig, skal vide det, fordi jeg tror de kan hjælpe dig allerbedst: Sørge for, at din lærer tager ansvar for, at du ikke bliver drillet og har det dårligt i skolen og have et samarbejde med din mor eller måske dine bedsteforældre om at hjælpe dig bedst, også når du er hjemme. Hvordan er tanken om, at en voksen skal kende til dine følelser og tanker, og hjælpe dig? Til sidst bliver jeg rigtig nysgerrig på, at du skriver at du er vokset fra din bedste veninde, men at du ikke kan sige det til hende. Du har en stærk evne til at være ærlig overfor dig selv – det er svært at indrømme overfor sig selv, at man er vokset fra ens bedste veninde! Denne evne om ærlighed, den kan du lade fylde endnu mere, så den også kommer ud til dem omkring dig. Så får de mulighed for at vide, hvordan du har det og mit håb er, at de rigtig kan hjælpe dig, hvis du åbner op for din ærlighed over for dem. Hvad tænker du om det? Jeg håber mit svar har sat nogle tanker, i gang hos dig, som du kan bruge til at få det godt igen. Du er altid meget velkommen til at ringe, chatte eller sms’e til Børnetelefonen, så er der en rådgiver, der er helt klar til at tale endnu mere om de svære ting du tumler med for tiden. Kærlig hilsen BørneTelefonen
