Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmord

Kære bb

Jeg er en fuldkommen ulykkelig pige der har en hård historie.

Jeg er 13 år

da jeg var 9 blev mine forældre skildt og det var jeg meget ked af…

Jeg bor begge steder en uge hos hver men jeg er begyndt at blive en helt anden person.

Jeg er meget jaloux på andre piger i klassen fordi de bare har alting de vil have og jeg har intet jeg begyndte derefter at stjæle fra dem blandt andet parfumer og penge jeg har det virkelig dårligt med mig selv og overvejer at begå selvmord.

Jeg føler ikke jeg kan sige det til nogen min far ville nok bare slå mig og skrige af mig og min mor ville aldrig tale til mig mere

jeg har heller ingen veninder jeg kan sige det til fordi at alle er bange for mig der er nemlig et rygte om at jeg slår alle. Bare fordi jeg en dag slog en pige fordi jeg blev ked af det og alle mine lærere er onde…

Hjælp mig jeg hader mig selv og er bange for at komme i helved og alt muligt

HJÆLP

kh .

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev og tak for tålmodigheden. I øjeblikket får vi rigtig mange breve, og vi prøver at besvare dem så hurtigt vi kan.

Jeg kan godt forstå, du ikke kan holde ud, at det skal fortsætte på den måde, og jeg synes, det er rigtig stærkt af dig, at du har været så ærlig og skrevet det hele ned - og at du har bedt om hjælp. Det med at bede om hjælp er ikke altid let, men det har du gjort nu. Det må have krævet noget mod at sende dit brev - hvor er det godt, at du har det mod.

Jeg kan godt se, at du er begyndt at reagere på, at det er hårdt for dig, at dine forældre er skilt, og du skal flytte mellem dem hver uge. Det er der mange børn, der synes er hårdt, og jeg kan faktisk godt forstå, at du er blevet så presset, at du er kommet til at tage nogle ting fra pigerne. Det er en måde at reagere på, som man godt kan have, når man er presset og ikke føler, man rigtigt kan snakke med nogen om det... Som barn er det ikke meningen, at man skal løse alle problemerne selv, eller at man bare skal kunne klare det hele, når man har det svært. Det er der nogle voksne, der skal hjælpe med.

Du forsvarede dig overfor en pige, fordi du blev ked af det. Du forsvarede dig ved at slå... Nogle gange kan man føle, at man ikke har andre muligheder. Så selv om jeg godt kan mærke på dig, at du hverken har lyst til at slå eller stjæle, så har det nu betydet, at de andre er bange for dig. Som om de ikke ved, at det slet ikke var din hensigt, og at du i virkeligheden bare helst ville være venner med dem... Og det er her, jeg tror, at de voksne skal ind i billedet og hjælpe dig.

Du skriver, at dine lærere er onde, og når du skriver sådan, så får jeg det indtryk, at du måske allerede har forsøgt at fortælle dem, hvad der foregår, men at du ikke følte, at de hjalp? Gætter jeg rigtigt her, eller...? Grunden til at jeg gætter på det, er at jeg ind imellem snakker med børn, der oplever, at lærerne ikke rigtigt hjælper dem, når de har brug for det. Hvis det er på den måde, så tror jeg, det er vigtigt, at du finder frem til en anden voksen på skolen, som du kan prøve at betro dig til. Nogen gange kan hjælpen komme fra nogen, man slet ikke havde regnet med, og på skolen er der f.eks. en sundhedsplejerske, som kan være god at snakke med - og jeg ved også, at mange børn vælger at gå til damerne på skolens kontor, fordi de også kan være søde at snakke med (og fordi der kan være ro og fred til at få snakket inde på kontoret). Det kan også være, at der er en AKT lærer eller pædagog på din skole som er god at snakke med. Hvem kunne du gå til på skolen - hvem ville være den bedste, hvis du skulle vælge?

Jeg får lidt en idé om, at det måske ville være en hel lettelse for dig, hvis nogen tog en snak med dig og pigerne om alt det her, så det kunne komme ud af verden, og du kunne komme videre... at I taler om hvordan det kan bliver bedre for jer sammen. Kunne det ikke være rart? Så du kunne få lov at være dig selv og ikke skulle føle, at du nærmest er en anden person... Og så du kunne blive gode venner med pigerne igen og ikke have så mange triste tanker.

Som jeg skrev før, så kan hjælpen nogle gange dukke op fra nogen, man ikke havde tænkt på... Og derfor var det godt, du skrev herind og bad om hjælp - og nu foreslår jeg nogle forskellige steder, hvor hjælpen måske kunne komme fra. Som jeg skrev før, så er der mange voksne på en skole, der kan hjælpe. Det kan også være, du går i en klub eller går til noget i din fritid, hvor der er nogle voksne, du kunne snakke med... Eller måske har du en sød nabo eller en bedsteforælder, som er god til at snakke med børn..? Hvad hvis du viste dit brev og mit svar til en af dem, jeg har nævnt - eller en helt anden, som jeg ikke er kommet i tanke om, men som du kender og som du godt kan lide? Ville det ikke være meget rart, hvis nogen fik at vide, hvad du går og tænker på..?

Man kan sige, at nu har du i hvert fald prøvet af, hvordan en voksen ville reagere på det, når du fortalte om det hele - nemlig her i brevkassen. Jeg håber, du har kunnet mærke på mit svar, at jeg tager dig meget alvorligt, og at jeg tænker, du har fortjent at få noget hjælp til at få det bedre. At en voksen tror på dig og gerne vil hjælpe dig. Det vil den næste voksne, du går til, måske også...

Du kender måske nummeret til BørneTelefonen, men hvis ikke, så er det 116 111 - og du kan altid ringe og snakke med en sød voksen, og det er helt gratis.

Varme tanker og ønsker fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat