Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmord

Hej. Jeg er fortabt og ved ikke hvad jeg skal gøre. I er de eneste jeg kan snakke med. Jeg føler ikke jeg kan snakke med mine venner, og nogle gange føler jeg slet ikke de er der for mig. Det er en af grundede til jeg føler jeg ikke høre til her mere… Jeg føler mig rigtig tit alene og forladt.

Jeg har 1 veninde som jeg føler jeg kan snakke med, men hun kan godt være træls rigtig tit. Oven i det er jeg vildt forelsket i en dreng, der ikke har nogen ide om det, og han kan højst sansynligt ikke li mig. Ingen kan li mig. Ikke engang mine forældre. Jeg har kostet dem så meget tid og penge, og nu tror jeg de er begyndt at ønske jeg ikke var her mere. De råber altid at mig, og bliver sure hvis der er noget jeg ikke kan finde ud af.

Det eneste der har holdt mig fra at begå selvmord er min mormor. Hun dr den eneste person i hele verden der stadig vil ha jeg er her på jorden og er i live… Men hun er snart 70 og jeg ved godt hun ikke vil kunne være der for mig resten af livet. Så hvad gør jeg når hun er væk? Så har jeg slet ingen grund til at leve..

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, er der nogen mulighed for at i kan hjælpe mig? Er der nogen jeg kan snakke med som ikke koster penge? Vær sød at hjælp, jeg er fortabt!

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige, Mange tak for dit brev, hvor du beskriver at du føler dig fortabt. Det er rigtigt svært, når man føler at man ikke kan tale med nogen. Nogen gange når man er så ked af det, som du skriver, du er her i dit brev, er det rigtigt svært for andre børn og forstå. 
Jeg tænker derfor, at det er rigtigt vigtigt at du får talt med en voksen om, hvordan du har det. Det er rigtigt svært, når man er forelsket i en person, og man ikke ved om de kan lide en også, men den eneste måde man med sikkerhed kan finde ud af det, er ved at spørge. 
Det kræver selvfølgelig rigtigt meget mod at finde ud af, om han har lyst til at mødes med dig, så måske du skulle vente lidt? Der er kun én i hele verden, der ved, om du er klar til at spørge ham. Og det er jo dig. Der vil jo altid være en risiko for, at du får et nej, og det det kan være godt lige at tænke igennem, om hvordan man ville takle det.  Du skriver at dine forældre ikke kan lide dig. Uanset om det er noget, de har fortalt dig, eller om det er noget, du føler, men som de ikke er enige i, så må det være rigtig hårdt for dig at have den fornemmelse...
Jeg ved, at de fleste forældre elsker deres børn, også selvom man har kostet dem tid og penge. Det ved forældre jo godt før de får børn, så det er almindeligvis ikke noget, som ændrer på forældres følelser. 
Jeg ved ikke, om det måske kunne være en ide for dig at fortælle dem, at du tror, de ønsker at du ikke var der mere?? Måske det kunne være en ide for dig at skrive et brev, eller måske vise dem det her brev og svar? Hvis forældre er rigtigt pressede kan de godt komme til at sige ting, eller gøre ting som de ellers ikke ville have gjort. Jeg ved selvfølgelig ikke, om det er tilfældet med dine forældre, men måske der er sådan? Og måske vil de faktisk gerne vide, hvordan du har det, så de får mulighed for at ændre den måde de er på over for dig..? Du skriver i brevet, at du er rigtigt glad for din mormor, men at du ikke ved, hvad du skal gøre, når hun er væk. Har du prøvet at tale med din mormor om, hvordan du har det, eller kunne det måske være en ide? Det kunne være, hun kunne hjælpe med at fortælle dine forældre, hvordan du har det, så du/ I kan få noget hjælp? Jeg tror, som jeg har skrevet tidligere i brevet, det er meget vigtigt, at du får fortalt til en voksen, hvordan du har det. - og det er du jo også selv inde på i brevet. Det kan være dine forældre, hvis du tror det vil kunne gå eller din mormor. Men det kunne også være en lærer på skolen, en venindes mor, din læge, sundhedsplejersken på skolen eller en anden, som du har tillid til. Ingen af dem, jeg har foreslået koster penge, og de vil kunne hjælpe med at undersøge om du evt. har brug for mere hjælp, end de kan give dig og hvordan du så evt. får den hjælp! Jeg håber, du har mod og overskud til at tale med en voksen, så du kan få den hjælp du fortjener. 
Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, som er et anonymt gratis nummer, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig. Når man har det rigtig skidt, så er en mere direkte rådgivningssamtale ofte en god ide, så du kan jo overveje om det ville være noget for dig. BørneChatten her på hjemmesiden kunne måske også være en mulighed..?

Mange venlige hilsner
BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat