Brev

Selvmord

Hej. Min veninde har tænkt på at gøre selvmord. jeg føler at når hun ikke er i skole at hun prøver på at gøre selvmord der. Jeg har snakket med hende om at hun ikke skal gøre det:(

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære duTak for dit brev om din veninde som har tænkt på at gøre selvmord.Jeg kan godt forstå, at du bekymrer dig for din veninde, og det er stærkt gjort af dig, at du skriver til BørneBrevkassen for at få rådgivning. For det er en svær situation både for dig og din veninde. Og det kan være vanskeligt at vide, hvordan man bedst kan hjælpe, når nogen har tanker om selvmord, som din veninde har det.Du skriver, at du har snakket med hende om, at hun ikke skal gøre det. Og det, synes jeg, er meget flot gjort af dig: Det kræver mod og kærlige tanker at tale om svære ting. Du er en god veninde, og det, at du skriver herind, viser også, at du gerne vil hjælpe/gøre det bedste for din veninde.Lige nu, lader det til, at din veninde har svært ved at se andre muligheder end at gøre selvmord, og derfor er det godt, at du skriver. For jeg synes, det er et meget stort ansvar for dig at stå med alene.

I brevet skriver du ikke noget om, om der er andre som kender til dine venindes tanker eller dine følelser for hende. Derfor tænker jeg, om du mon har nogen du kan tale med om dine venindes tanker om selvmord og dine bekymringer for hende? Det kunne fx være dine forældre, din venindes forældre, eller måske en lærer eller pædagog fra skolen, og helst nogen du har tillid til vil hjælpe din veninde, tale med hende så hun får hjælp til at se andre positive løsninger i hendes liv.

Det der er vigtigt, er at du tager kontakt til nogen som kan og vil hjælpe jer hurtigst muligt. Og det er både vigtigt at din veninde får hjælp, men jeg tror altså også, det er vigtigt, du får talt med nogen om, hvordan du har det.Du kunne måske fortælle din veninde, at I også har mulighed for at kontakte Børns Vilkår og få rådgivning, og den er anonym. Det betyder, at I ikke behøver at fortælle jeres navne eller andre personlige oplysninger. Det kan være, at I synes bedst om at tale med nogen på BørneTelefonen, skrive til vores SMS - rådgivning på 116 111 eller logge på Chatten via www.Børnetelefonen.dk og skrive sammen med en rådgiver.

I er altid velkommen til at kontakte os alle hverdage fra 11-23, og lørdage 13-17, så er der en voksen som lytter og rådgiver jer. I kan sagtens kontakte os sammen, og I er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os hver for sig. Kærlige hilsner BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat