Brev

Selvmord.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev til BørneBrevkassen. Det er rigtig godt, du skriver herind og fortæller om, hvordan du har det. Jeg bliver glad for at læse, at du er kommet til en bedre skole, hvor du ikke oplever at blive mobbet. Jeg kan godt forstå dig, når du fortæller om, at du stadigvæk ikke har det godt.

Jeg kender flere børn, der som dig oplever stadig at havde det dårligt, selv efter oplevelser som mobning er stoppet. Mange af dem troede, at det var dem, der var noget galt med, fordi de stadig havde det dårligt, selv om tingene gik bedre for dem. Der var det ikke, men de havde hver især på forskellige måder brug for at bearbejde de oplevelser, de havde haft. Måske er det nogle følelser du genkender, eller måske har du oplevet noget lignende?

Noget af det, de andre børn fortalte mig var, at de ikke havde lyst til at tale om deres oplevelser, at det ikke ville hjælpe dem. Jeg spekulerer på, om du måske har lidt de samme tanker? Hvad tænker du om at skrive dine følelser og tanker om, hvordan du har det og oplever dig selv, ned på et stykke papir. Det kan være, du måske tænker, det ikke ville hjælpe dig, men så kunne du måske vise det, du skriver til dine forældre..?

Det kunne også være en mulighed for dig at vise dine forældre dit brev til BørneBrevkassen. På den måde kan du få startet på at fortælle om, hvordan du har det, uden at skulle sige det højt til nogen...

Selv om det kan være rigtig svært at fortælle om til en voksen, tænker jeg, at de følelser du fortæller om, kan være rigtig svære for dig at tackle uden voksenhjælp. Når det er sagt, kan jeg godt forstå dig, når du skriver, at du ikke bare vil have det råd at skulle tale med en om, hvordan du har det. Det er samtaler, der kan opleves som rigtigt svære, ikke kun for børn, men også for voksne, kan det være svært at skulle bede om hjælp til at løse noget, der måske kan føles meget svært.

Jeg vil gerne anbefale dig en hjemmeside, der hedder

www.lmsnyt.dk.

Det er en hjemmeside, hvor du kan henvende dig for at få støtte og hjælp. Når du er inde på siden, vil du kunne se, at der er rigtigt mange muligheder, hvor du ikke nødvendigvis skal fortælle med ord, hvordan du har det. Du kan maile og bede om at blive kontaktet af en rådgiver. Måske kunne de metoder gøre det lidt lettere for dig, kunne det være en mulighed for dig, tror du?

Du er også meget velkommen til at skrive på BørneChatten, som du kan finde inde på Børns Vilkårs hjemmeside, du kan skrive helt anonymt derinde med en rådgiver. Måske kunne du sende en sms til BørneTelefonen på 116 111, eller ringe helt anonymt til samme nummer.

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat