Selvmord

Kære du

Jeg er meget lettet over, at du ser BørneBrevkassen som en mulighed for hjælp. Du har skrevet et meget ærligt brev, og jeg får det indtryk, at du faktisk er rigtig god til at skrive om dine følelser, selvom du siger, at det er svært for sig at snakke om dine følelser.

Her i dit brev kan du være anonym, og det kan for nogen gøre det nemmere at fortælle, når man har det svært. Men jeg tænker, at når du så detaljeret og flot kan fortælle i dit brev, hvad der er svært, så er du allerede godt på vej.

Først vil jeg sige til dig, at jeg bliver meget bekymret for dig, når jeg læser dit brev. Du skriver, at du har prøvet at begå selvmord med en kniv, og at du i dag (og det er jo allerede nogle dage siden) har taget piller. Derfor er min første tanke, når jeg læser dit brev, om du har det så skidt lige nu, at du ikke kan passe på dig selv. Forstår du, hvad jeg mener med det? Jeg tager dit brev meget alvorligt. Det er derfor meget vigtigt for mig at fortælle dig, at der er hjælp og hente, også når du har det rigtig skidt, føler dig ensom eller bange og helst vil dø. Det er meget vigtigt, at du får hjælp af en voksen med det samme. Derfor bliver jeg også meget lettet, når du spørger, om du skal snakke med din mor om dine problemer. Her vil jeg skynde mig at svare ja! Og gerne så hurtigt som muligt fx i dag, når du har læst mit svar. Måske har du allerede snakket med hende?

Du skriver, at du ikke tør, og jeg kan godt forstå, hvis du synes, det er svært. I dit brev nævner du mange ting, som er svært for tiden. Derfor tænker jeg, at det måske kunne være en hjælp for dig at vise din mor dit brev. Så skal du ikke tænke så meget på, hvordan du får fortalt hende alle de ting, du tænker på. Du kan også ringe ind til os på BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver om, hvordan du får startet en snak med din mor. Det vigtigste er, at du og din mor få snakket.

Du skriver, at din mor elsker dig rigtig højt, og at du elsker hende, og derfor tænker jeg også, at det er vigtigt, at din mor ved, at du har det svært lige nu. Hvad tror du, din mor vil sige, når du fortæller hende det, som du fortæller mig her? Jeg ved ikke, om du er bange for, at hun bliver sur på dig, når hun får af vide, at du pjækker fra skole, at du har drukket og haft sex. Jeg tror, mødre kan holde til at høre meget. Selvom jeg ikke kender din mor, så tror jeg, at hun helst vil høre sandheden om, hvordan du har det. Også selvom det ikke er den ”artige pige”, hun hører om. Hun kan ikke hjælpe dig, hvis hun ikke ved, hvad der sker. Forstår du, hvad jeg mener?

Udover din mor så tror jeg også det er vigtigt, at du begynder at vise folk, at du ikke altid er glad. Det er nemmere sagt end gjort, det ved jeg godt. Måske kan du også snakke med din mor om, hvordan du kan ændre på det. Det kan være svært at fortælle højt, at man har det skidt, især hvis du er vant til, at det er dig, som hjælper alt og alle. Hvis du ikke tør vise andre, at du også kan være ked af det, så ved personerne omkring dig ikke, at du har det skidt. På den måde får din mor, far, dine venner, din storbror og andre personer omkring dig ikke muligheden for at hjælpe dig.

Man kan og skal ikke altid klare ærterne selv – især ikke når man som du er 13 år og stadig barn på mange områder. Med det mener jeg, at det er okay at få hjælp, når du føler dig ensom, det er okay at bede om hjælp, når du er bange, eller du har det svært med sig selv. Hjælp er bare nogen gange svært at få, hvis man ikke tør bede om det. Det tør du med dit brev, og det er så sejt. Nu skal du også bede om hjælp hos dem, du kender og som kender dig.

Jeg tænker også, at det kunne være en god støtte for dig at tale mere med en rådgiver på chatten eller telefonen om de andre ting, du fortæller om i dit brev. Her tænker jeg fx på din far, og hvordan du har det med ham. Jeg tænker også på din kæreste, og hvordan du passer bedst på dig selv i forhold til sex, og det at han drikker og ryger meget, at han stjæler og snakker grimt til andre. Det er svært for mig i et brev at sige til dig, hvad du skal gøre i forhold til din far og kæreste. Jeg tror, det er nemmere, hvis du har mod på at ringe ind til os og snakke direkte med en rådgiver.

Men først og fremmest skal du fortælle din mor, hvordan du har – helst i dag. Så hun kan hjælpe dig med at få det bedre. Det er alt for hårdt for dig, hvis du skal gå og tænke på at dø, og græde inden du skal sove. Tro på at det kan blive bedre. Vi på BørneTelefonen vil meget gerne lytte til dig og hjælpe dig videre.

De bedste hilsener

BørneBrevkassen