Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmord!!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære N - pige på 12 år,

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det er godt, du har skrevet ind til BørneBrevkassen - for jeg tænker, at det er alvorlige ting, du fortæller om - alvorlige ting, som kan være svære at gå rundt med alene. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig.

Du fortæller, at du stammer, og at du hele dit liv er blevet mobbet med det, og at din bror nu også mobber dig med det. Det er jo slet ikke i orden... Mon du har fået hjælp til (hos en talepædagog) at stoppe med at stamme..? Hvis man får den rette hjælp, kan man i dag ofte skabe gode resultater.

Tror du, at du kunne prøve at tale med dine forældre om det..? Bede dem om hjælp til at komme til en dygtig talepædagog. En mulighed kunne også være, at du forsøgte at tale med en af dine lærere om det... I alle kommuner sidder der nemlig tale/hørekonsulenter, der eksempelvis skal hjælpe børn som dig. Jeg tænker, at din lærer vil kunne hjælpe dig med at få kontakt til én af dem.

Du  fortæller, at du føler dig uelsket, og at alle på fb (facebook?) skriver, at du er ensom, at du ikke har noget liv, og aldrig får dig nogen veninder. Du fortæller også, at dine forældre tror, at det er dig, der starter det hele. Er det mon rigtig forstået..?

Det du oplever på facebook, er slet ikke okay - og jeg kan godt forstå, at du føler det hele er svært - især også fordi dine forældre ikke lige umiddelbart støtter dig. Jeg tænker, at du skal have hjælp til at stoppe mobningen, og måske hjælp til at få forklaret dine forældre, hvordan du har det indeni, og hvad monbningen gør ved dig.

Selvmordstanker, tænker jeg, skal tages alvorligt, og dine forældre eller en anden voksen, som du har tillid til skal hjælpe og støtte dig. Hjælpe dig til at få mobningen standset - hjælpe dig til at få snakket de mange situationer i gennem, så du ikke går med det helt alene - hjælpe dig så du kan få det godt.

Jeg ved ikke, om du ved det...? Men alle børn og unge har ret til et skoleliv og fritidsliv uden mobning. Ret til et liv, hvor man bliver respekteret for den man er, og hvor man føler sig tryg og elsket.

Ligeså vil jeg gerne fortælle dig, at mobningen af dig aldrig kan blive din skyld. Når mobning finder sted er det ofte fordi, der i skoleklassen/fritidsklubben/facebook er skabt nogen dumme og uheldige måder at være sammen på. Det er gået hen og blevet normalt at sige og skrive ting om hinanden, som gør ondt og som gør én ked af det. Alle går måske rundt på den ene eller den anden måde og er bange eller er nervøse for, om det er dem, der bliver mobbet næste gang - derfor er der ikke nogen af børnene der gør noget for at stoppe mobningen - mon du kan følge mig..?

Derfor er det også rigtig vigtigt, at du får hjælp af en voksen...

Tror du, at du kunne sætte dig ned og fortælle dine forældre, hvordan du har det..? Fortælle dem om de oplevelser og tanker du har fortalt mig om..? Måske kunne du vise dem dit brev til BørneBrevkassen og mit svar - nogen gange kan det nemlig være en god støtte at have noget på skrift, når man skal fortælle eller tale om noget svært.

Jeg tænker, at det er vigtigt, at dine forældre ved, hvilke tanker du gør dig...
 
Hvis du ikke føler, at dine forældre kan forstå dig, tænker jeg, at du skal prøve at finde en anden voksen, der kan hjælpe dig. Kender du en voksen, du har tillid til, og som du ved, vil støtte, lytte og hjælpe dig..?Det kan være en lærer på din skole, en pædagog i din klub, en god nabo eller måske en anden i din familie...

At få mobning til at stoppe på facebook kan næste være en umulig opgave alene - det kræver at voksne bliver indblandet og hjælper. En mulighed kunne også være, at du prøvede at ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller at du loggede på BørneChatten og snakkede med én af vores rådgivere der. Måske vil de kunne hjælpe dig på andre måder.

Kærlig hilsen
BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat