Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmord

Hej.

Jeg er en pige på 13 år og jeg går rigtig tit rundt og tænker på selvmord.

Her på det sidste lidt mere.

Jeg har ikke nogen rigtig grund til at tænke på selvmord, da jeg ikke bliver mobbet eller har oplevet vold eller noget. Jeg har før i tiden følt mig ensom, hvilket jeg stadevæk gør. Jeg er lige nu rigtig presset og jeg føler ikke at jeg kan snakke med mine forældre.

Der skete et kæmpe skænderi i sommers som gjorde at jeg ikke snakkede med mine forældre i fire dage og jeg begyndte at cutte mig selv. Jeg har flere gange cuttet mig selv men her på det sidste har det ikke været nok.

Mine forældre synes ikke rigtig om mig da jeg ikke er særlig god til matematik. Jeg har lektie hjælp, men da jeg ikke arbejder så godt når nogen ser på, går det ikke særlig godt. Lektie hjælpen er meget dyr, så de bliver let sure hvis det ikke går godt. Det er ikke fordi de ikke har penge, men min far har det tit med at beklage sig over økonomi til mig så det påvirke mig meget i hver dagen.

Jeg har også mange venner i skolen, men selvom jeg kalder dem venner er det ikke sådan jeg har det med dem. De har ikke de samme interesse som mig og forstår mig over hovedet ikke. Jeg har prøvet flere gange at fortælle dem mit problem men de plejer altid at virke fraværende og skifte emne.

Jeg har rigtig ondt inde i kroppen og jeg ved at det skyldes at jeg er ked af det. Det har stået på i lang tid og selvom alle siger at det bare er en periode, kan jeg snart ikke klare det mere. Det gør så ondt og jeg har flere gange overvejet at hoppe ud foran en bil. Drukne mig selv eller tage for mange piller.

Jeg undskylder det lange brev, men jeg tror bare at jeg har brug for at komme ud med det hele og håbe det hjælper.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13
 
Tak for brevet, hvor var det godt, du skrev; for når man i længere tid har gået og tumlet med triste tanker og haft ondt indeni, så er det som regel på tide at få nogle andres ideer til, hvad man skal gøre. Det lyder også til, du allerede selv har fået den tanke. I hvert fald skriver du jo, at du har prøvet at tale med andre om nogle af de ting, som er svære, men at det ikke rigtig har gjort en forskel.
Selvom det endnu ikke har hjulpet, så tænker jeg, at det alligevel vil være et forsøg værd, at prøve endnu en gang. Det behøver ikke være nogen af dem, du allerede har prøvet at tale med, hvis du ikke tror, det vil være en god ide. Det kan også være andre, som du måske endnu ikke har haft i tankerne.
Måske kunne du starte med at lave en liste over de personer, du ville ønske forstod dig og gerne ville støtte dig? Overvej gerne både personer fra din familie og andre steder fra. Ud over de mest oplagte familiemedlemmer, folk fra klassen eller lærere, kunne du måske også overveje nogle voksne, som du almindeligvis ikke taler så meget med i dagligdagen? Det kunne fx. være sundhedsplejersken, skolepsykologen eller måske en af lederne på skolen...
Når du har en liste klar, så tænker jeg, det kunne være en ide at vurdere hver enkelt person. Altså overveje fordele og ulemper ved hver enkelt. Det kunne måske give dig et godt billede af, hvem, du kunne gå til? (Måske er der ikke nogen, der er fuldstændig oplagt, men måske viser det sig, at der faktisk er flere, som du kunne gå til...) 
Hvis det viser sig, at der faktisk er nogen, som du vil give (endnu) en chance for at hjælpe dig, så vil jeg foreslå dig, at du viser ham/ hende dit brev til BørneBrevkassen (evt. sammen med svaret.) Jeg tænker nemlig, at du meget tydeligt er har formuleret, hvad der gør livet besværligt for dig for tiden. Og jeg gætter også på, at det vil få personen til at forstå, hvor meget, der er på spil for dig her! Og at den person så vil tage sit ansvar alvorligt og tale med dig om, hvad du har brug for...
Alle de ting, du nævner, er jo meget vigtige problemstillinger, som de fleste vil have brug for hjælp til at løse. Du er selv inde på, at du har brug for at komme ud med det hele. Måske har du ret i, at det vil hjælpe - måske vil du stadig have brug for at noget bliver anderledes? (Mit gæt er, at noget skal ændres, og det er oftest lettest at gøre, hvis man ikke skal klare det alene...jeg tænker, at det nok vil være vigtigt, at dine forældre får at vide, hvordan det påvirker dig at lytte til økonomi og det med matematikken)
Vi mennesker er jo en slags flokdyr og derfor har vi brug for at "flokken" lægger mærke til os og hjælper os, hvis vi i perioder er "svækkede". Vi er ikke skabt til at klare alting selv, og derfor bliver vi ofte overvældet af tunge tanker, hvis vi oplever at stå alene med problemerne... Min pointe med det er, at din reaktion derfor er helt almindelig! Der er ikke noget at sige til, at du ind i mellem plages af ubehagelige tanker! - Det, tænker jeg, er en naturlig reaktion på, at du for længe har haft følelsen af, ikke at få den omsorg og opbakning, du har haft brug for.
Hvis ikke du tænker, at ovenstående ideer er brugbare for dig, så kunne en anden mulighed være at søge lidt mere direkte rådgivning fx. på BørneTelefonen..?(116 111) Så kunne du og rådgiveren tale sammen om, dine håb og drømme og om hvilke andre muligheder, der kunne være for dig.  Jeg tror på, at livet og verden har mange gode timer og oplevelser til dig.  
Jeg sender dig de kærligste tanker

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat