selvmord

Kære pige på 11
Tak for dit brev. Jeg synes, det er rigtig godt, at du skriver til os, for jeg kan godt forstå, at du er bekymret for din veninde, som har talt om at begå selvmord. Det er ikke rart at have den viden og jeg forstår, at du gerne vil have et godt råd til, hvad du kan sige til hende.

Du fortæller, at hun allerede har skrevet til os og fået det råd at hun skulle tale med sin mor om det. Som jeg forstår det, så synes hun ikke, at hun kan tale med sin mor, og har derfor ikke fået nogen hjælp fra en voksen endnu..?

Jeg tænker, at hun nok har meget brug for at snakke med en voksen om de problemer, hun har. Så måske kunne du hjælpe hende med at finde ud af, hvem det kunne være, når nu ikke det skal være hendes mor?

Når hun har det sådan, at hun ikke har lyst til at leve, så tænker jeg, at det må være fordi der er noget i hendes liv, som hun har det svært med..? Derfor kunne det være rigtig godt, hvis hun kender en voksen hun kan tale med om det. Tror du, at du kunne sige det til hende, at hun må sige det til en voksen? Det kan fx være sundhedsplejersken på skolen eller jeres lærer, hvis I kan få fat på hende her i begyndelsen af ferien... Det kunne evt. også være din mor, I gik til, for så kunne hun hjælpe jer med at finde ud af, hvordan hun får noget hjælp..?

Hvis hun heller ikke har lyst til at tale med nogle af dem, så synes jeg, du skal sige til hende, at hun er velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen på tlf. 116 111. Det er helt gratis og anonymt og nogle gange er det lettere at få brugbare råd, hvis man er mere direkte i kontakt med rådgiveren, end man er via en brevkasse. 
Måske risikerer du, at hun slet ikke vil have, at andre skal vide det. Hvis det sker, kan du risikere at komme i et dilemma, hvis hun vil have dig til at love ikke at sige noget til nogen. Jeg tænker nemlig, at hun har brug for voksenhjælp, og at det ville være skidt for jer begge to, hvis det bliver jeres hemmelighed, at hun har det så skidt...
Kærlig hilsen BørneBrevkassen