Kære pige
Allerførst: tak for din tålmodighed - jeg beklager, at du måtte vente så lang tid på svaret. Dit brev gjorde dybt indtryk på mig, for jeg får virkelig et indtryk af en stærk pige, der kæmper imod og ikke vil finde sig i at blive behandlet så skidt, som du er blevet.
Du må have en kæmpe indre styrke for at have kunnet holde ud at skifte skole så mange gange. Jeg kan godt forstå, du lige nu kan have mest lyst til bare at blive væk fra skolen, men jeg kan også godt fornemme, at du alligevel ikke synes, det er helt fedt. Du har jo også ret til at gå i skole og til at have et rart og godt liv i skolen! Det virker ikke som om, du har fået den støtte og hjælp, du har ret til - og det er jeg virkelig ked af at høre!
Der er flere ting, jeg godt kunne tænke mig at foreslå dig. Noget af det vil kræve lidt ekstra mod, og det tror jeg faktisk, du har. For det første tænker jeg, at du kunne have brug for en god, tryg voksen, du kunne fortælle de ting til, som du har skrevet her til BørneBrevkassen. Sådan en sød voksen, som vil lytte til dig og prøve at se tingene fra din vinkel. Prøv at tænke alle dem, du kender, igennem... Hvem kunne det være?
Nogle gange skal man tænke lidt længe, og nogle gange skal man faktisk have hjælp til at komme i tanke om, hvem det kunne være. Og her kan du bruge BørneTelefonen - vidste du det? Rådgiverne er vant til at snakke med børn og unge om ting, der føles umulige at snakke med andre om, og de vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvem der bedst kan hjælpe dig.
Måske vil du hellere have hjælp af en, du ikke kender - og det kan vi også godt hjælpe dig med. Nu skal jeg fortælle hvordan. Jeg synes nemlig, det lyder som om, din familie godt kunne have brug for hjælp, når du fortæller, at din far slår din mor, og at du er bange for, at han også vil kunne finde på at slå dig. Det lyder slet ikke rart, at du skal leve med sådan en frygt, og jeg synes ikke, det skal være sådan for dig. Du har ret til at vokse op med tryghed og støtte hjemmefra.
Somme tider kan familier være så pressede, at de voksne har brug for hjælp, så de får mere overskud til at passe godt på deres børn. Den hjælp kan de få fra kommunen - helt gratis. Men for det første ved de fleste ikke, at de kan få den hjælp, og for det andet så tror de mange gange, at de godt kan løse det selv. Det kan de bare ikke altid, og i dit tilfælde tror jeg, der er brug for hjælp til din far især. Så han kan holde op med at slå, men finde en anden måde at reagere på, når han bliver vred.
Kommunen kan som sagt hjælpe, hvis du fortæller dem, hvordan tingene foregår hjemme hos jer. Så kan det godt være, du tænker "Åh nej, det kan jeg slet ikke overskue at skulle fortælle - jeg ved slet ikke, hvem jeg skal kontakte eller hvordan"... Sådan er der mange, der tænker, og derfor har vi her i Børns Vilkår nogle børnebisiddere ansat, som kan hjælpe børn og unge, der gerne vil fortælle til kommunen, at der sker nogle ting derhjemme, der ikke er rare.
Børnebisidderen hjælper med at ringe til kommunen eller skrive et brev til dem, og så kan det være, at man skal ind til et møde, hvor man skal fortælle lidt mere om det hele. Det møde tager bisidderen med til og sørger for, at de voksne lytter og tager de ting, man siger, alvorligt. Bisidderen kender en masse til børns rettigheder og kan hjælpe med at man bliver taget alvorligt og får den hjælp, man har ret til.
Så det, jeg vil foreslå dig (og som jeg godt ved kræver mod - men du er allerede på vej, for du har allerede skrevet det her brev til os), er at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver om, hvordan du måske kan få en bisidder til at hjælpe dig, så din familie kan få hjælp fra kommunen - og så DU kan få en mere rolig hverdag.
Hvis du også fortæller til din bisidder, hvordan du er blevet behandlet på de forskellige skoler, du har gået på, tror jeg også, at hun kan hjælpe med at sørge for, at der bliver gjort noget mere for, at du får det godt på din skole.
Jeg håber, du vil overveje at gå videre med det, for du fortjener at få hjælp nu. Og vi vil rigtig gerne hjælpe dig! Vi har hjulpet mange andre børn og unge, der havde det svært derhjemme. Prøv måske at læse lidt om bisidderne her, og så kan du jo starte med at ringe til BørneTelefonen og se, om du sammen med rådgiveren kan finde en god løsning, du har mod på at prøve.
Jeg håber på alt det bedste for dig!
Kærlig hilsen BørneBrevkassen