Brev

Selvmord.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kæreste pige på 14 år Mange tak for dit brev, hvor man sagtens kan høre, at du står i en rigtig vanskelig situation både derhjemme med dine forældre og i skolen med din klasse. Jeg kan virkelig godt forstå, at du er godt og grundigt træt af det, og at du føler, at dit liv er ret så øv-agtigt lige nu. Jeg kender til mange andre børn og unge, som har prøvet at stå i den slags situationer, som du beskriver. Heldigvis er der hjælp at få. Du har selv rakt ud efter hjælp ved at skrive til os og jeg vil forsøge at komme med nogle forslag, som jeg håber vil hjælpe dig lidt på vej.Ud fra din måde at skrive på, får jeg indtryk af, at du er en pige, der ikke bare accepterer, når noget ikke fungerer. Du har fx allerede prøvet at tale med dine lærere. Jeg kommer derfor til at tænke, at du virker som en målrettet og stærk pige, der har et naturligt behov for at løse de problemer, du støder på, fremfor at give op; også når det føles helt umuligt. Og det at bede om hjælp hos lærerne og hos BørneTelefonen er også en måde at prøve at løse problemet på. Det er rigtig flot!    Du skriver, at du græder meget… Det giver mig indtryk af, at du også er god til at acceptere dine følelser uden at prøve at gemme dem væk eller lade den hobe sig op. Det er en stor styrke, som du kan bruge til at bede om yderligere hjælp. I Skolen Jeg tænker, at du skal tale med dine lærere igen. Du har ret til at få hjælp af dem, og de har pligt til at hjælpe dig. Det, du kan gøre, er at fortælle dem, hvordan det har været for dig at gå i skole siden sidste gang, du talte med dem om din situation. Det vil være en rigtig god idé, hvis du fortæller dem, at du oplever, at det er blevet meget værre. Her kan du så prøve at forklare dem, hvad du tror, grunden er til det. Så ved de i hvert fald, at de skal gribe sagen anderledes an denne gang, når de prøver at løse situationen sammen med dig. Det er altid en god idé, hvis man selv har nogle forslag til, hvad der kan hjælpe, og hvad der ikke kan hjælpe. På den måde bliver det et samarbejde mellem dig og lærerne, og ikke bare lærerne, der beslutter en hel masse på dine vegne. Og du viser også dem, at du gerne vil samarbejde. Når du skriver, at du altid får skylden, lyder det lidt som om, at lærerne misforstår, hvad der foregår. Det er rigtig vigtigt, at dine lærere ved, at det ikke er dig, der begynder at lave uro, men at du faktisk bare forsvarer dig selv, hvis det er sådan, det forholder sig. Det er ikke altid, lærerne kan se, hvad det er, der sætter tingene i gang i en klasse, fordi de har fokus på undervisningen. Her vil det være en stor hjælp, hvis du fortæller dem præcist, hvad det er, der foregår. Måske har du allerede nogle idéer og forslag til, hvad der kan hjælpe på situationen? Det kan du i hvert fald tænke lidt over. Dog er ansvaret selvfølgelig ikke dit. Det er de voksnes. Måske kunne du få en snak med en AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) på din skole. Det er lærere, der har fået timer til at snakke med enkelte elever, grupper af elever eller hele klasser, hvis noget ikke fungerer. Og sådan én er der på alle folkeskoler i Danmark. I sidste ende, hvis det ikke bliver bedre, uanset hvor meget du prøver, er der jo den mulighed, at du kan skifte klasse. Det kan du også tale med dine lærere om. Du har ret til at have det godt i din hverdag, og hvis du ikke har det, fordi du ikke fungerer godt i din klasse, ja så SKAL der findes en løsning. Og det er dine lærere og dine forældre, der skal hjælpe dig med det. Det har de pligt til. Derhjemme Du skriver, at der er mange ting, du ikke må for dine forældre, som dine jævnaldrende gerne må. Har de mon fortalt dig, hvorfor du ikke må disse ting? Da jeg vil mener, at disse ting er helt normale for unge på din alder, tænker jeg, at det er vigtigt, at du får en snak med dine forældre om det. Her er det vigtigt, at du vælger et tidspunkt, hvor I ikke lige har skændtes eller er irriterede på hinanden. Dette er vigtigt, hvis det skal blive en konstruktiv samtale, hvor både du og dine forældre føler, at I får noget positivt ud af det. Du kunne spørge dem, om det er på grund af bekymring, at du ikke må de nævnte ting. Og du kunne spørge, hvad det er, der bekymrer dem. Når der er sat ord på det, bliver det nemmere at lave aftaler. Jeg tænker nemlig, at du skal prøve at få lavet nogle aftaler om, hvornår du må de ting, ”de andre” gerne må, og hvad der skal til, for at du kan få lov. Jeg synes også, at det er meget vigtigt, at du fortæller dem, at du ikke har det godt i din klasse, og at det er begyndt at gå ud over din evne til at koncentrere dig om det faglige. Du kan også prøve at forklare, at du føler dig afskåret fra at have kontakt med dine andre venner og tidligere klassekammerater, når der er så mange ting, du ikke har mulighed for. Jeg synes, at du skal prøve at sætte dine forældre ind i, hvordan du har det i det hele taget. For måske ved de ikke, at du har det så skidt, som du giver udtryk for i brevet. Til slut vil jeg råde dig til at tage kontakt til BørneTelefonens børne- eller ungechat, hvor du kan få vendt dine tanker og frustrationer med en frivillig rådgiver - og ikke mindst få hjælp til at finde ud af, hvad du mere kan gøre, hvis det her ikke hjælper. Og skulle du få mulighed for at ringe, kan du gøre det på 116 111. Begge dele er gratis, og du er helt anonym. De allerbedste tanker og et stort kram til dig fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat