Brev

Selvmord

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Tak for dit brev og tak fordi du har modet til at dele dine tanker her i BørneBrevkassen. Det føles forfærdeligt ikke at blive taget alvorligt, men jeg kan love dig, at her i BørneBrevkassen tager vi dig meget alvorligt og tror på dig.

Du skriver i dit brev, at dine tanker bliver værre og værre, men alligevel har du fundet overskud til at skrive herind, og det ser jeg som en virkelig vigtig kraftanstrengelse, og jeg tænker, at du må have en indre styrke, der til trods for alle de hårde ting, du har været igennem, har gjort, at du stadig kæmper videre...

Jeg lagde mærke til, at du beskriver din oplevelse af ensomhed på en måde, der giver mig indtryk af, at du længes efter nogen at kunne betro dig til (og som vil tro på dig og tage dine tanker alvorligt), men at du i øjeblikket ikke har så meget overskud til at være sammen med andre... Det tænker jeg kan være meget naturligt, når man har mange tunge tanker og bekymringer at slås med - for det kræver overskud at være sammen med andre, og har vi ikke så meget overskud i en periode, kan det virke uoverskueligt at skulle være udadvendt og social. Kan du mon genkende noget af det..?

Jeg ved ikke, om det tidligere har været sådan, at du har haft mere kontakt til venner? Hvis du har det, så tænker jeg på, om du mon har kunnet sætte ord på din følelse af at være "lidt nede på batterierne" overfor dine venner, så de kan give dig plads til at trække dig tilbage ind imellem? Er der mon én af dine veninder, du taler godt med og som du kan bruge til at læsse af på? Og som kan acceptere, at du har perioder, hvor I ikke skal have de vilde planer om alt muligt..? Måske vil det føles befriende? Jeg ved jo ikke, hvordan du har det med dine jævnaldrende, så det er mere bare en tanke, jeg får...

Når du skriver, at du ikke rigtigt føler, at din kontaktperson hjælper dig, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om en anden mon ikke ville kunne hjælpe dig bedre? Det er jo ikke altid, man er så heldig at være det "perfekte match" med den kontaktperson, man bliver tilknyttet, og hele pointen med at have en kontaktperson er, at det skal være en person, man kan føle sig tryg ved, og som vil kunne støtte og hjælpe, når man har brug for det. Måske kunne du prøve at sige til din sagsbehandler, at du gerne vil have en kontaktperson, som kan hjælpe dig bedre..?

Du kan i hvert fald overveje det lidt... Og hvis du tænker, at du vil prøve at gå videre med det, kan du også få hjælp her fra Børns Vilkår til at kontakte kommunen, for du har ret til at få en bisidder, der kan hjælpe dig med alle de ting, som kan være svære at finde rundt i. Du kan måske starte med at læse lidt om det her >>, og hvis du gerne vil høre mere om, hvad en bisidder vil kunne hjælpe dig med, kan du ringe direkte på 35 55 55 59 eller prøve på BørneTelefonen på 116 111, hvor den rådgiver, du kommer igennem til, også vil kunne fortælle dig mere. Jeg tænker i hvert fald, at det måske ville kunne hjælpe dig, så du kunne føle dig mere hørt i forhold til at få den rigtige hjælp...

Jeg synes, det lyder rigtig godt, at dine forældre er klar over, hvad du går igennem, for selv om du ikke rigtigt føler, de kan hjælpe dig, så tænker jeg, at det er en god støtte at have - sådan helt fundamentalt. Hvis dine forældre gerne ville kunne hjælpe dig bedre, er der muligvis hjælp at få fra kommunen, men da det er meget forskelligt fra kommune til kommune, tror jeg det bedste ville være, at de selv kontaktede kommunen og forhørte sig. De kan også ringe på vores ForældreTelefon på 35 55 55 57 og tale med en rådgiver - det kan du måske nævne for dem, hvis du tænker, at de kunne være interesserede i det...

Til sidst vil jeg sige, at jeg håber, du vil skrive her til BørneBrevkassen igen, hvis du føler, at tankerne hober sig op - eller måske har du lyst til at få lidt mere direkte rådgivning og støtte på BørneTelefonen (tlf 116 111) eller UngeChatten, hvor der sidder dygtige rådgivere klar til at lytte til dig. Vores rådgivere er vant til at tale med børn og unge om svære ting, og vi tror på jer og tager jer alvorligt.

Kærlig hilsen
BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat