Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

selvmord

hej bb

jeg er en pige på 13 år og har længe gjort skade på mig selv og er nu kommet til selvmord: jeg er blevet uvenner med min bedste veninde og hun har fået mine venner til at vende mig ryggen nu har jeg ingen venner og min familie er ikke lige noget at prale med.

jeg har et lorte forhold til min far og vi skændes næsten vær dag og mine søskende er heler ikke bestemt søde sådan har mit liv været efter min farfar fik kraft og døde af det og jeg selv skulle klare mig igennem det.

jeg har det virkeligt dårligt med mig selv og er tæt på at begå selvmord jeg håber virkelig i vil hjælpe mig

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13-årige pige

Mange tak for dit brev. Jeg synes, det er rigtigt flot at du skriver her til, og det får mig til at tænke, at du gerne vil leve og gerne vil have hjælp!   

Jeg bliver rigtigt bekymret, når du skriver, at du er tæt på at begå selvmord, og tænker om der mon findes nogle voksne, som du har det godt med og stoler på? Du skriver, at du har det svært med din far, men er der en mor, en faster, en lærer eller en anden voksen, som du kunne finde på at tale med? Grunden til jeg spørger er at jeg tænker, du har brug for, at der er nogle voksne, der hjælper dig til at få det bedre…

En måde at få hjælp er at kontakte kommunen og fortælle, hvordan man går og har det... På kommunen er der nogle socialrådgivere, der arbejder med børn og familier. Det er deres job at hjælpe børn og unge, der har det svært. Jeg ved, at de fleste lærere plejer at vide, hvem de skal ringe til, hvis de finder ud af, at der er et barn eller en ung, der har brug for noget hjælp… Derfor tænker jeg, om du mon kunne prøve at tale med en lærer om, hvordan du går og har det? 

Du kan også selv ringe til kommunen, tage hen til kommunen eller skrive til kommunen, hvis du har mod på det? Det kan godt nok være rigtig svært som barn eller ung at fortælle en, man ikke kender om, hvordan man har det… Derfor har du mulighed for at tage en bisidder med. En bisidder er en voksen, der skal støtte dig i at fortælle om, hvordan du har det, og hjælpe dig i kontakten med kommunen, så du er sikker på, at der bliver lyttet til det, du siger. Det kan evt. være en voksen, som du kender og stoler på, eller det kan være en fra Børns Vilkårs bisidderkorps. Du kan læse lidt mere om vores bisiddere her >>

Når du fortæller, at du har skadet dig selv, så tænker jeg på, om du mon kender den forening, der hedder Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade? De er rigtig gode til at give støtte, rådgivning og information til personer, der er ramt af en spiseforstyrrelse eller er selvskadende. Måske det kunne være hjælpsomt for dig at kigge på deres hjemmeside http://www.selvskade.dk?

Jeg håber rigtig meget, at du kan bruge mine svar, og at du finder nogen, der kan hjælpe dig. Hvis du har behov for mere råd og vejledning, er du altid velkommen til at skrive til BørneBrevkassen igen, ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive på BørneChatten og vende dine tanker med en af de søde rådgivere.

Mange venlige hilsner   

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat