Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmord

Hej.
Jeg har siden jeg blev født, haft en rigtig god ven – Jeg lå i kuvøse med ham og hans bror, og vi er vokset op som naboer og bedste venner. Han har altid været en stille og rolig fyr – Som aldrig kunne drømme om at gøre andet forkert end at skrige og råbe lidt for meget en gang imellem. Han har altid elsket sine lidt nørdede venner, og har altid haft en super sammenhold med dem. Vi plejer at tage på ferie sammen hvert andet år – hans familie og min.

Men sidste år skete der noget forfærdeligt. Hans forældre blev skilt. Udadtil så det ud som om at han klarede det SÅ perfekt. Han var altid glad, og snakkede om at det nok var bedst. Faktisk har han slet ikke sagt så meget om skilsmissen – Han boede lidt her og der, og fulgte bare med. Han havde intet nænvt Indtil i går aftes, hvor jeg var til hygge-aften hos ham, sammen med nogen andre venner. Lige pludseligt stod vi ude i køkkenet, og han sagde “har du nogensinde set mit knojern?” Og jeg sagde self. Nej? Jeg vidste ikke at han gik med sådan noget! Bagefter viste han mig så nogen ar han havde på armen, ryggen og hagen.

Han fortalte at det var ar for knivstik! Jeg blev meget chokket. Han har ALDRIG snakket om sådan noget før? HVAD SKER DER?! Jeg tænkte ikke så meget videre over det med vilje, indtil vi var på vej i byen. Han begyndte lige pludseligt at fortælle omkring hvor ked af det han havde været efter skilsmissen – Hvordan folk troede at han var okay, men hvor smadret indeni han var/er. Bussen kom – Og vi fik ikke snakket videre lige der. Vi hyggede resten af aftenen med de andre venner, og kl. 23:30 tog vi hjem, sagde farvel, og gik hver før sig..
 
Da jeg kom hjem. Ringede han. Han ville gerne snakke med mig. Han begyndte at fortælle om skilsmissen igen. Han fortalte omkring hvordan havde løget for hans forældre i månederne efter skilsmissen, og var taget ud i byen for bare at samle tankerne – i stedet for at være hos en ven, som han havde sagt han var. Jeg blev ret chokket over pludseligt at høre hvor sure han havde været på hans forældre – hvor mange gange han var stukket af – og hvor meget han i en periode havde hadet hans liv og hans familie, og hvordan han havde lyst til at slå folk ned hele tiden!

Jeg blev mere og mere chokket, men det største chok kom, da han fortalte, at han 2 uger efter skilsmissen, var taget ned i en “lokale bølle-park”. Han ville finde nogen fyre, som han kunne provokere og få på nakken. – Han fortalte at hans formål var at han gerne ville provokere dem så meget, at de kunne ende hans liv… Slå ham ihjel.

Det var så der at det slog klik for mig – Jeg begyndte at græde. Jeg HAVDE aldrig troet sådan om ham. Han fortalte så videre, hvor tit han havde været oppe og sloges. Hvor mange gange han faktisk var blevet overfaldet, og stukket overfladisk med kniv – Og hvordan han imens han stod overfor de her mennesker som havde stukket i ham – så alt sort, og så først klart, da “hans modstander”, lå blødende på jorden.

Han fortalte også at han følte sig så alene – ikke 100% alene – Men han ville gerne have en kæreste. Han begyndte at plapre løs om at han var klam, grim, nyttesløs osv. osv. (Det skal lige siges at han er en af de flotteste fyre jeg kender! Han er rigtig smuk faktisk) ..

Jeg brugte noget tid på at forklare ham om hvordan han altid kunne komme til mig, til min familie (vores famillier er stadig rigtig tæt knyttet) – Og at han aldrig nogensinde var alene… Han sagde at han nok skulle komme, og at han ville til at i seng…. Hvad skal jeg gøre ved det her?

Jeg ved at det er over et år siden at alt det her skete – men det har jo ramt ham. Han går hele tiden til fest nu, træner hele tiden, og er blevet rigtig voldelig (ikke sådan overfor mig eller nogen i hverdagen, men sådan generelt i sproget og sådan).. Jeg ved jo selvfølgelig ikke om det passer alt det han siger? Men han har vist mig arene og jeg vælger at tro på ham – han er min bedste ven! Men hvad skal jeg gøre?’

Hilsen den forvirrede…

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige
Tak for dit brev. Jeg er ked af, at du har måttet vente så længe på svaret. Jeg kan godt forstå, hvis du er både forvirret og bekymret pga. din ven. De ting, han har fortalt dig, er jo meget bekymrende og jeg tænker faktisk, at han har brug for mere hjælp, end du kan give ham.

I brevet nævner du, at du ikke ved, om det han har sagt passer, men at du har valgt at tro på ham. Det, tror jeg, er det helt rigtige at gøre (og selvom det skulle vise sig, at det ikke passede, så ville det stadig være meget bekymrende, at han så gik fortalte den slags historier!)
 
Jeg vil foreslå dig, at du viser dit brev til BørneBrevkassen til den af dine forældre, som du tror, vil være bedst at snakke med om det her. Når din far/ din mor så har læst brevet og svaret, så tænker jeg, at han/ hun vil sørge for, at både de sociale myndigheder og hans forældre, får det at vide.

(Det er nemlig sådan, at man som voksen har pligt til at fortælle kommunen, hvis man er bekymret for et barn eller en ung under 18 år. Det er nemlig kun kommunen, der kan undersøge forholdene i en familie, og som kan sørge for, at familien/ den unge får tilbudt noget hjælp, hvis der er brug for det.)

Måske tænker du, at det vil være at forråde hans tillid til dig? Og måske frygter du, at han vil føle sig svigtet og blive vred. Jeg kan ikke garantere dig, at han ikke bliver det. Men jeg tror på, at det vil være rigtigt at sørge for, at han kan få professionel hjælp og støtte fra nogle dygtige voksne, når han har det så skidt.

Måske kan du skrive et brev til ham, hvor du fortæller ham, at du igennem lang tid har været så bekymret for ham, at du til sidst ikke kunne holde ud at tænke på, at han havde det så skidt uden at nogen hjalp ham..? Du kan jo også skrive, at du håber, han tilgiver dig, og at du gerne vil være der for ham fortsat, men at du bare ikke tror på, at du på egen hånd, kan hjælpe ham godt nok... Jeg gætter på, at et sådan brev vil gøre indtryk også selvom han måske ikke er enig med dig..?

Hvis han har lyst til det, kan han gennem Børns Vilkår få en bisidder, som kan støtte ham, når han skal mødes med kommunens medarbejder. Hvis du klikker på dette link >> kan du /I  læse mere om den mulighed.

I er selvfølgelig også begge to velkomne til at bruge BørneTelefonen enten pr. sms eller ved på gammeldags vis at ringe til den. Der er åbent hverdage og lørdage...

Til slut har jeg bare lyst til at sige til dig, at det er SÅ godt at du reagerer og søger hjælp/ rådgivning, når du er bekymret for en ven. Tænk at have en så god og omsorgsfuld ven- det er ikke alle forundt! Hvis du får brug for det kan BørneTelefonen hjælpe dig med at lave en underretning til kommunen, hvis det af den ene eller anden grund bliver nødvendigt.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat