Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmord

Min bedste ven hader sit liv, han vil gerne slutte det helt. Han vil gerne begå selvmord, og det vil jeg bare i havde!!! Jeg er den eneste han har, den eneste der kan lide ham og holder af ham. Han har spurt ind til hvad der kan gøre mig, sur, vred og alt det der, og jeg har undret mig over hvor han spurte om det. 
Så finder jeg ud af, at hans plan var at gøre alt det der ville gøre mig sur, vred osv. For at jeg skulle komme til at hade ham, så han kunne gøre sit liv forbi. Jeg er så ked af det og jeg tør ikke lade ham være alene. For jeg er bange for han begår selvmord. Han alt alt alt for ung! Og jeg har sagt til ham at han skal kæmpe videre! Men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre!
Kh. (hans bedste veninde)

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige, Hvor er din ven bare heldig at have en bedste veninde som dig! Du lyder utrolig omsorgsfuld og er samtidig rigtig god til at give udtryk for, hvor meget din ven og jeres venskab betyder for dig. Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af en pige, som næsten vil sætte alt sig eget til side, bare for at hjælpe sin bedste ven til at få det bedre... Er det lidt sådan, du har det? Nogen gange kan det at have en nær ven at støtte sig op af være det afgørende for at man får det bedre. Men nogen gange er det desværre ikke nok, så skal der større ting og kræfter til. Du skriver ikke så meget om, hvorfor din ven er så ked af det og ikke har lyst til at leve længere... Måske har han fortalt dig om det, eller måske ved du det ikke.. Men det kan være lidt interessant i forhold til, hvilken slags hjælp din ven har brug for. Der er for eksempel forskel på, om problemer ligger udenfor familien eller indenfor familien... Men selvom vi ikke ved, hvorfor han har det så svært lige nu, så tænker jeg, at det er vigtigt, at han får hjælp til at få det bedre. Og selvom du lyder som verdens bedstebedste ven, så er det et meget stort ansvar at bære rundt på – hvis du føler, at det lidt er dig som skal sørge for, at han føler sig afholdt, så han ikke begår selvmord. Men hvis du har lyst til at hjælpe din ven lige nu, så tror jeg dels, at du kan hjælpe ham ved at være den, du er – en meget omsorgsfuld og rummelig ven, som man kan få luft over for. Men måske kan du også hjælpe ham, hvis du kan hjælpe ham til at tale med en voksen om hans tanker og frustrationer. Ved du mon, hvordan han har det med sine forældre eller måske en af hans bedsteforældre? Måske er der en lærer på skolen, som I stoler på, og som kunne være rar at tale med? Han har også mulighed for at tale med sin læge om det. En anden mulighed er, hvis han har lyst til selv at skrive til BørneBrevkassen. Han bestemmer selvfølgelig helt selv, hvor meget han har lyst til at fortælle... Det kan også være, han har mere lyst til at ringe til BørneTelefonen på 116 111? Her vil han kunne tale helt uforpligtende med en rådgiver. Nogle gange kan det være nemmere at tale sammen, så har man mulighed for at spørge til forskellige ting. Og måske kunne de sammen finde ud af, hvad din ven godt kunne tænke sig, at der skulle ændre sig lige nu, og hvad der skal ændre sig over en lidt længere periode... Nogle gange når man har det rigtig svært, så kan det virke helt uoverskueligt at stille store ønsker eller mål til fremtiden. Så kan det virke bedre med helt små ønsker og mål, som at i eftermiddag skal jeg smile en gang, eller før jeg lægger mig til at sove, skal jeg tænke på én god ting... Kan du følge mig i det? Det er rigtig godt, du skriver til os, for der er ikke nogen, som skal gå rundt og have det, som han har det lige nu. Hvis du synes, det er en god idé, kan du måske også prøve at vise ham dit brev og svar fra BørneBrevkassen? Måske kan det også inspirere ham lidt? Det var lidt forskellige idéer til dig, hvis du har flere spørgsmål eller har lyst til at fortælle mere om din ven, er du velkommen til at skrive igen! Mange hilsner fra BørneBrevkassen                                       

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat