Kære du
Hvor er det stærkt, at du stadig har ønsket om at komme videre. Det er det ønske, som du skal huske på, når du skal arbejde videre. Det må vi prøve at gøre meget tydeligt sammen i brevet her.
Hvad er det ved livet som gør, at du gerne vil videre? Måske kan du lave en liste? På listen kan du skrive de gode sider, du ser ved livet. Det kan både være meget store tanker som fx at få en uddannelse du har lyst til, og det kan være mindre tanker som at spise noget mad, du rigtig godt kan lide, eller ting du synes er sjovt at lave, måske en biograftur eller en hyggedag med en veninde. Det handler om at finde håb, se egne styrker og langsomt opbygge selvværdet. Jeg er klar over det kan være en svær opgave, men start i det små. Find evt. en bog frem, hvor du kan skrive tingene ned i, gerne hver dag have fokus på noget der er lykkedes eller som du glæder dig til, så kan du altid finde bogen frem og se, der faktisk også er ting, som bringer glæde i dit liv, vil du mon være frisk på at prøve?
Det er så uretfærdigt, at du er blevet kaldt svag. Jeg bliver rigtig trist, når du fortæller, at det endda var af nogle af dine nærmeste. Det er ikke i orden, at du er blevet behandlet og blevet talt til på den måde. Man kan jo også vende det om og sige, at dine nærmeste ikke har været stærke nok til at hjælpe dig og give dig dét, du har brug for. Vi har alle sammen perioder i vores liv, hvor vi har brug for særlig støtte, og det betyder ikke, at vi er svage af den grund.
Jeg får den tanke, at du ikke har fået nok hjælp, eller du har måske ikke fået den rigtige hjælp? Derfor bliver jeg nysgerrig efter, hvordan du er blevet hjulpet? Nogle gange hjælper det at skifte skole, men når man som dig har haft det så svært siden du var 10 år, så skal der nok mere til end det. Når du har forsøgt at begå selvmord, så bør du også have fået noget hjælp efterfølgende? Jeg kan forestille mig, at du har rigtig mange dårlige oplevelser med dig, og så kan det også være nødvendigt, at du arbejder med dig selv og fx dine tanker om dig selv. Måske har du mistet troen på, at du kan noget og at du er noget værd? Er det mon følelser og tanker, som du kan genkende? Man kan ikke arbejde med sig selv uden at få noget hjælp til det, og derfor har du ret til at få hjælp. Du kan tage en snak med din læge eller skolelægen og fortælle om din situation, disse vil kunne henvise dig til fx en psykolog, hvor du kan få mulighed for at bearbejde nogle af dine tanker og følelser og få redskaber til at tackle livet og komme videre
Hvordan er din hjemmesituation nu? Du skriver om første gang dine forældre blev skilt. Betyder det, at de er sammen igen, eller skilt igen? Måske har det også en betydning for, hvordan du har det? Du kan jo ikke styre, om dine forældre kan være sammen eller om de ikke kan, men du bliver selvfølgelig påvirket af det. Jeg kan forestille mig, at det også påvirker dit liv i skolen og andre steder, at det i en periode og måske stadigvæk ikke er godt mellem dine forældre. Det har børn krav til at få hjælp til. I nogle kommuner findes der børnegrupper, hvor man kan mødes og tale med andre børn og unge om, hvordan det er, når ens forældre er skilt. Det kan du måske prøve at undersøge, du kan jo starte med at kigge på denne hjemmeside:
http://morogfarskalskilles.dk/site.aspx?p=4728
. Måske du kan kigge på siden sammen med dine forældre, eller sammen med en af dem?
Jeg bliver også nysgerrig efter, om selvskaden stadig er en del af dit liv? Er der nogle voksne der ved, at du har skåret eller måske stadig skærer i dig selv? Hvis der er nogle voksne der ved det, så er det meget forkert, at der ikke bliver gjort noget ved det. Selvskade fungerer som en forsvarsmekaniske, som beskytter mod voldsomme og uoverskuelige psykiske smerter og det er vigtigt at få talt med nogle professionelle voksne, som kan lytte og støtte dig. Kender du mon LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade:
http://www.lmsselvskade.dk/
? De har både rådgivning og støttegrupper, så prøv at tjekke deres hjemmeside ud.
Det er rigtig vigtigt, at nogle voksne bliver klar over, at du virkelig har brug for hjælp. Det skal være nogle voksne, som kan hjælpe dig videre, så du kommer til at tale med nogle, der er vant til at tale med unge, der har det svært. Jeg tænker på, om du mon har mistet troen på, at voksne kan hjælpe dig? Det kan ske, hvis man flere gange har oplevet, at der er sket ændringer, som voksne har været involveret i, men at det alligevel ikke har medført forbedringer. Hvis du kunne vælge, lige hvem du ville, hvem ville du så allerhelst få til at hjælpe dig? Hvem har du mest tillid til? Det er ikke vigtigt, at det er en voksen, der kan være med til at løse de konkrete problemer i fx skolen, eller tanker om selvmord, men det skal være en voksen, som kan tale din sag og som kan hjælpe dig videre. Går du mon til nogen fritidsaktiviteter? Hvis du gør det, så kender du måske derfra en voksen, som du tænker, kunne være god at tale med? Det kan også være en voksen fra en klub, du måske går i? Eller en forælder til en god ven eller veninde?
Måske er det svært for dig at finde eller vælge, hvem det skal være? Er det en tanke, du kan genkende? Hvis du har det sådan, så kan det måske hjælpe dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en derfra. En voksen på BørneTelefonen vil sammen med dig kunne finde ud af, hvilke voksne der er i dit liv, som du kunne tale med. Og I vil også sammen kunne finde ud af, hvordan du skal tage kontakt til den voksne, og hvad du kan sige. Hvis du ringer ind, kan du jo evt. læse dit brev og svaret højt. Så kan du på den måde forklare, hvorfor du ringer. Kan det mon være en hjælp for dig?
Hvis du selv finder en voksen, som du gerne vil have til at hjælpe dig videre, så kan du måske lade den voksne læse brevet og mit svar. På den måde kan den voksne få nogle ideer til, hvordan han eller hun kan hjælpe dig.
Håber du kan bruge nogle af mine råd til at komme videre. Du har rakt ud efter hjælp, det er så sejt og kræver mod. Dette mod skal du nu bruge til at tage næste skridt, nemlig at finde en i dit netværk, som kan støtte dig videre. Tjek nogle af hjemmesiderne ud jeg har linket til og husk så, du er altid velkommen til at ringe til os, der sidder rådgivere klar, der gerne vil lytte og støtte dig videre.
De største tanker og kram til dig fra BørneTelefonen
