Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmord.

Min veninde bliver slået af sin far..

Hendes bedstefar er lige død og hun har et rigtig dårligt forhold til resten af hendes familie..

Hun skrev til mig at hun overvejede selvmord men at det var min skyld at hun ikke havde gjort det endnu..

Hvad skal jeg gøre for at hun ikke gør det?

Kan jeg hjælpe hende på nogen måder?

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev hvor du fortæller, at din veninde bliver slået af sin far og overvejer at begå selvmord.

Jeg synes, det er rigtig flot af dig, at du gerne vil hjælpe din veninde. Omvendt synes jeg også, det er et rigtigt stort ansvar, du skal stå med helt selv. Jeg tænker, om der måske er nogen, som du kan tale med om, hvordan du har det med, at din veninde har det så skidt, og hvad det gør ved dig, alt det som din veninde fortæller dig..?

Ved du, om der er andre, der ved, hvor skidt din veninde har det - udover dig? Nu ved jeg jo ikke, om I går i klasse sammen, men hvis I gør, kunne det måske være, at jeres klasselærer har opdaget, at hun er begyndt at opføre sig anderledes, og på den måde ved at der er et eller andet galt..?

Jeg tænker, at det er vigtigt, at du får din veninde til at snakke med nogen om, hvad det er hun oplever derhjemme, for det at hendes far slår hende, er både meget forkert og faktisk ulovligt. Måske du kunne foreslå din veninde, at I sammen tager en snak med en voksen, som hun godt kan li’, det kan for eksempel være jeres klasselærer, hvis I går i klasse sammen, eller måske din mor. Hvad tænker du om det?

Måske du også kunne fortælle din veninde, at du faktisk rigtig gerne vil hjælpe hende, men at du synes det er svært, fordi du ikke ved, hvad du skal gøre. Så kan du jo fortælle hende, at du har haft skrevet ind til os, og måske vise hende brevet og mit svar, og fortælle hende at hvis hun har lyst til at snakke med en voksen, som kun er der for at lytte til hende, så er hun meget velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111.

Hvis du har brug for at snakke med en voksen om det, du oplever, er du selvfølgelig også meget velkommen til at ringe.

De bedste hilsner

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat