Kære pige på 12 år.
Tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor er det stærkt af dig, at du skriver til os, når du kæmper med så mange problemer. Jeg kan godt forstå dig, når du føler det hele går i sort for dig. Sådan som du beskriver din hverdag, lyder det til du har det rigtig skidt. Jeg spekulerer over, hvad der er grunden til, du har det dårligt og så tænker jeg, at du har brug for noget hjælp, så du kan få det godt. Jeg tror nemlig, det er muligt at få det godt igen også selvom det måske ikke føles sådan lige nu...
Selv om du skriver, at det ikke hjælper dig, at tale med din psykolog, tænker jeg på om du alligevel kan betro dig lidt til vedkommende. Var det eksempelvis en mulighed, at fortælle din psykolog, om hvornår det er godt at være dig, og hvornår det ikke er rart at være dig?
Måske kan det være svært at finde rundt i de forskellige dage, men jeg tænker alligevel, om du kunne komme i tanke om nogle eksempler på gode og dårlige dage..? Kunne det så tænkes at du sammen med din psykolog kunne finde ud af, hvornår tingene bedst fungerer for dig. Hvad tænker du om det, måske kan din psykolog give andre anvisninger til at sorterere i gode og dårlige dage sammen med dig..?
Det kan jo også være, at du "svinger" meget dårligt med din psykolog, (ikke kan lide ham/hende) og at du derfor ikke føler, han/ hun kan hjælpe? Men måske kunne en anden person så være dig bedre til hjælp? Vi ved fra forskningen, at det er vigtigt, at man har tillid til/ synes godt om sin terapeut, så måske kunne du få en anden psykolog?
Jeg ved fra andre børn, jeg kender, der ligesom dig cutter og har prøvet selvmord, at mange af dem går med nogle tunge svære følelser indeni. Følelser der kan være rigtig svære at fortælle til voksne, alligevel spekulerer jeg over, om du kan komme i tanke om en voksen, du har det godt med.
Måske skal du bruge lidt tid på at tænke over, hvilken voksen du kunne tale med. Mange børn der har det som dig, spekulerer over, om de voksne overhovedet vil lytte på dem. Nogle af dem er også bange for, hvordan de voksne vil reagere og tænker på, hvad de voksne vil sige. Er det måske nogle tanker du kan genkende? Kunne du alligevel spekulere over, om der var en voksen du kunne tale med..?
Selv om du skriver, at du ikke kan tale med din mor, fordi du ikke vil være en byrde, tænker jeg på, hvad hun mon ville sige, hvis du viste hende dit brev hertil. Måske er hun selv nervøs for dig, og ved ikke hvad hun skal gøre for at hjælpe dig?
Måske spekulerer du meget over, hvordan hun ville reagere? Men kunne det være en mulighed for dig, for at få startet med at tale med hende? Jeg kan jo ikke sige, hvordan din mor vil reagere, men jeg tror, hun vil foretrække at få at vide, hvordan du har det...
Måske kan hun ligesom dig få et råd Børns Vilkår, hvis hun ikke rigtig ved, hvordan hun skal hjælpe dig... Hun kan inde på Børns Vilkårs hjemmeside kontakte ForældreTelefonen, hvad tror du hun ville sige til den ide?
Jeg vil gerne fortælle dig, at du er rigtig sej, når du med så mange problemer, alligevel finder ud af, at sætte dig ned og skrive hertil, godt gået. Jeg tænker på, om du kunne finde samme vilje igen, til gerne at ville hjælpes. Der er en hjemmeside jeg kunne tænke mig, muligvis ville være en støtte til dig, den hedder www.selvskade.dk , derinde har de ligesom Børns Vilkår en brevkasse og rådgivere, der måske kunne være en støtte til dig. Hvad tænker du om den mulighed?
Du er også meget velkommen til at tale direkte med en af Børns Vilkårs rådgivere. Var det fx en ide for dig at prøve BørneChatten, der er inde på Børns Vilkårs hjemmeside. Hvis det ikke lige er dig, har du måske mere lyst til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, Jeg håber du har mod til at bruge en af mulighederne for at få hjælp.
Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen.
