Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmord

Hej brevkasse

Jeg er kommet i en plejefamilie men kan ikke klare det.

jeg bliver skældt ud nærmest hver dag, og jeg kan bare ikke mere!

jeg bliver også mobbet hver dag i skolen, og der er ikke nogle der gider at høre på mig…

Jeg har flere gange tænkt på om det hele er lettere hvis jeg ikke var her…

Hvad kan jeg gøre?

MVH En dreng på 14

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14Tak for dit brev. Du fortæller om to ting: Din plejefamilie og mobning,  og begge ting fylder rigtig meget i dit liv. Jeg er glad for, at du skriver ind til os, fordi det viser, at du ønsker, at tingene skal ændre sig, mens du stadig er her i verden.Jeg kan forestille mig, at det må være svært at komme i plejefamilie og især, når det ikke ender med at være en god oplevelse. Har du mon talt med nogen om det?  De enkelte dage, hvor du ikke får skæld ud, hvad er så anderledes fra de andre dage? Jeg bliver nysgerrig på det, fordi det kan være med til måske at kunne få flere dage uden skæld ud, og måske på sigt kunne disse dage være mulige dage at tale med dine plejeforældre om, hvordan du har det med skæld ud. Jeg tænker på, at hvis de synes at der skal være ting, der skal foregå anderledes, så er der mange måder at sige det på uden skæld ud. Giver det mon mening for dig?Du fortæller om din mobning og om, at der er ingen der gider høre  på dig, hvilket fortæller mig, at du allerede har gjort et forsøg. Og det er helt vildt godt gået, for det kan være umådelig svært at tale om svære emner. Du spørger til, hvad du kan gøre, og jeg har næsten lyst til at svare, at du skal gøre mere af det, du allerede har gjort. Først er det vigtige ikke, hvem du taler med om mobningen, men at du taler om det til en voksen og at denne voksen hjælper dig med at tale med din lærer. Der er desværre rigtig mange, der hver dag føler sig mobbet, og noget af det, der hjælper allerbedst, er at tale med en voksen om det - og at din lærer kender til dine følelser, da hun/han har pligt til at løse problemet om mobningen.Jeg håber, mit svar sætter nogle tanker i gang, som går i en anden retning end at det ville være lettere, hvis ikke du var her. For var du her ikke, ville du ikke kunne mærke den forandring, der måske og forhåbentlig vil ske, når du tager mod til dig, og bruger din styrke på at hjælpe de voksne i din verden med at se og forstå dig ud fra den, du er: En der ikke længere vil mobbes eller skældes ud!

Her på BørneTelefonen vil vi rigtig gerne snakke mere med dig, så vil du have mod på at ringe eller skrive til os på 116111? Vi kender rigtig meget til det med at bo i en plejefamilie, og vi kan også hjælpe dig mere konkret, hvis der er noget, du vil klage over eller have hjælp til at få ændret. Vi har hjulpet mange andre børn, der havde det svært, og vi vil også rigtig gerne hjælpe dig.Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat