Kære dreng på 12
Tak for dit brev. Jeg er rigtig glad for, at du har skrevet til os, for jeg kan godt høre, at du har brug for at få hjælp til at få det bedre. Ud fra det du fortæller om dit liv, som det har været de seneste år, forstår jeg godt, at du har haft nogle store udfordringer, og det er helt naturligt, at du reagerer med at blive ked af det, når der har været så mange dødsfald og dernæst dine forældres skilsmisse. Jeg kan også høre, at du er en stærk dreng med mange ressourcer, når du samtidigt har overskud til at være med i elevrådet, men selv for stærke drenge kan det blive for meget, når der sker så mange ting på en gang.
Du fortæller, at du kom til at overvære din mor have sex med en kæreste. Jeg kan forstå, at det ikke kan have været rart for dig at se på, og som jeg forstår det, er du måske blevet lidt utryg ved din mor på grund af hendes kærester? Det er jo ikke ualmindeligt, at forældre får nye kærester, når de bliver skilt, men det er jo ikke rart, hvis du oplever at det går ud over jeres forhold.
Du skriver også, at du ikke stoler på dine venner. Du fortæller ikke hvorfor, men jeg tænker, at du måske ikke har mødt forståelse fra dem i forbindelse med, at du har det svært? Måske ved de ikke, hvordan du har det, når det udefra ser ud som om, at det går godt?
Jeg tænker på om din mor (og far) mon ved, hvordan du har det, og at du har forsøgt selvmord? Det vil være en rigtig god ide, at du får fortalt det til nogle voksne. Hvis du ikke kan sige det til din mor eller far, kan du måske vise en af dem det brev, du har skrevet og mit svar? Du kan også gå til din lærer i skolen, hvis du har tillid til ham/ hende og vise brevet der?
Hvis du ikke kan bruge nogen af de muligheder, vil jeg opfordre dig til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver. Hun eller han vil kunne lytte til dig og muligvis hjælpe dig videre. Jeg tænker, at det nok kunne være godt for dig at være med i en sorggruppe for børn, der har mistet nogen, de var tæt på, og måske kunne din mor også være med der..? Kræftens Bekæmpelse har sorggrupper rundt om i landet. Det vil en rådgiver kunne oplyse dig om. Det kan måske også være en ide, hvis du kunne få hjælp fra PPR (f.eks. så du kunne tale med en psykolog eller en anden støtteperson) i den kommune, hvor du bor. Det vil din lærer kunne henvise til.
Jeg håber meget, at du vil gå videre med nogle af de forslag, jeg har givet dig, for du fortjener at få hjælp, så du ikke skal gå og tumle med så tunge tanker.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
