rammer snart bunden igen!

Kære pige på 14 år

Tusind tak for dit brev. Jeg er virkelig glad for, at du har skrevet til os, og imponeret over at du har fundet overskud til at skrive et så fint og tydeligt brev.

Jeg synes, at du lyder som en både sej og modig pige. Det lyder som om, at du tør stå ved det, du kan lide, også selv om du uheldigvis har oplevet, at nogen synes, at det var underlig og mærkelig af den grund. Det er jeg rigtig ked af, at du har oplevet, for der skal selvfølgelig være plads til forskelligheder - og du er helt okay lige præcis som du er. Hvor ville verden være kedelig, hvis alle var ens!

Jeg kan virkelig godt forstå, at det går dig på, at to af dine gode veninder måske skal flytte skole. Ved de mon, at du er bange for at miste dem? Det kan være rart at sige det højt - og vigtigt for dem at vide, hvor meget jeres venskab betyder. Ved du hvorfor de måske vil flytte skole, og har I talt alle tre talt om at flytte skole? Måske kan I aftale, hvordan I kan holde kontakten, hvis det viser sig, at de skal flytte.

Du fortæller, at din mor har sclerose, og at du ikke vil have, at hun skal have mere at tænke på. Selv om hun har en sygdom, er hun stadig din mor, og jeg synes bestemt ikke, at du skal holde dig tilbage fra at snakke med hende, selv om du synes, at hun har meget at bekymre sig om. Mon ikke også, at din mor vil sætte pris på, at du har tillid til hende og ved, at du kan komme til hende, selv om hun er syg...? Jeg tænker, at hun også har brug for at være mor for dig og passe på dig, og hjælpe dig til at have det godt.

Hvis det er svært at få det sagt, kan du skrive et brev til din mor eller vise hende det, du har skrevet til os. Måske kan du også starte med at snakke med din far, hvis det er lettere. Det er i hvert fald vigtigt, at du får fortalt nogle voksne, at du er rigtig ked af det. Det er ikke unormalt at få selvmordstanker, når man føler, at man rammer bunden, men det er meget vigtigt, at man fortæller en voksen det. Ofte kan de voksne hjælpe med at tingene bliver anderledes, og det kan i hvert fald give en tryghed at nogen ved, hvordan man går og har det. Det kan også være en lærer, en klubpædagog, en bedsteforælder, en ven af familien eller en anden voksen, du har det godt med.

Husk også at du altid kan ringe 116111 og få en snak med en sød rådgiver på BørneTelefonen. Det er gratis og anonymt, og det kan være en god måde at øve sig i at få tingene sagt højt.

Kærlig hilsen BørneTelefonen