Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

plz hjælpe mig

Hej BB
Jeg er en pige på 15 år, og har brug for hjælp

Jeg tror også det er derfor jeg har mange tunge tanker, hvis men kan sige det. Men der var en rigtig kloge kvinde som sagde det her til mig, at men skal tænke på hvad man går glip af, og at der er rigtig mange som du betyder noget for.

Det fik mig til at tænke på, Hvorfor er det endeligt at jeg lever, Jeg forstår ikke hvorfor jeg lever, fordi jeg kan jo ikke holde til det her mere. Jeg føler jo bare at jeg er et problem for andre mennesker. De siger jo bare, at jeg er sindssyg i hovedet, så hvorfor skal jeg så være her. I forholde til at jeg lever lige nu er fordi jeg elsker at være der for min søster og at være sammen med min mormor eller farmor, for de betyder mega meget for mig. Derfor er jeg her i nu, det er helt ubeskriveligt at være sammen med dem. Jeg føler at jeg kan være mig, når jeg er sammen med dem.

Jeg føler nogle gange at jeg har fortrudt det hele, alt det jeg har sagt. For hvis jeg ikke sagde det til min lærer Lone, så har jeg det ikke sådan her, men jeg føler også jeg har brug for at komme ud med det. Nogen gange føler jeg at bare har fortrudt det hele, alt det jeg har sagt. Men jeg vil lige siger, at jeg er glad for, at havde snakke med Lone, for så havde jeg ikke være her i dag. (Så tak Lone for at du lytte til mig.)

Jeg forstår ikke rigtig, hvorfor jeg holder facade. Jeg føler det er den rigtig måde at skjul tingen på når man har det svært. Så er der ikke nogen som spørger, om jeg er okay eller er der noget galt. Selvom jeg er træt af, at holde denne her facade på hele tiden.

Jeg forstår ikke hvorfor jeg bor her, når jeg ikke rigtig kan holde det ud mere.
Jeg føler at min forældre ikke forstår mig, men ja hvor skulle jeg ellers bor henne.
Hvorfor skal der være så mange problemer i livede, og hvorfor skal det være i mit liv, det giver ikke rigtig nogen mening.

Jeg ved godt at jeg er blevet mobbet da jeg gik i 4 klasse, jeg ved ikke hvorfor jeg blev mobbet. Men ja det har fortsatte hele mit liv. Så jeg tror det er derfor jeg har det så svært. Men jeg prøve at arbejde med mig selv og med andre mennesker. Jeg synes bare at det går ikke så godt. Selvom jeg snakker med andre mennesker omkring mine problemer.

Synes jeg, at jeg lytte til dem, når de siger noget, og jeg forstår også det som de siger til mig. Men jeg føler bare at jeg ikke er god nok, men jeg ville prøve, at sige til mig selv, at jeg er god nok, som jeg er, for alle kan begå fejl. Men jeg synes bare at det går lidt i vasken. For når jeg har sådan nogle svære dage, så er det bare svært, at sige det til en selv.

Jeg føler mig bare helt fortabt her for tiden.
som om ingenting giver mening i mit liv.
føler mig som et kæmpestort hul.
Jeg kan virkelig ikke mere.
Jeg tror også det er derfor jeg er gået i den sidste måned og har haft selvmordstanker.
Hvor jeg ønskede at brækkede begge ben og at jeg gerne vil have en dødelige sygdomme. Omkring hvordan jeg ville dø osv.

Jeg føler bare at jeg har bruge for at fortælle nogen om det, hvordan jeg har det inde i mig, men det er bare mega svært at snakke med nogen om det. Når jeg prøve at snakke med nogen om det, så får jeg det mega dårligt omkring min selvmordstanker.
Jeg har bare nogle gange lyst til at finde den største kniv og stikke den ind i min brystkasse.

Derfor har jeg haft nogle drømme omkring , at jeg kan forestille mig min egen død, altså jeg ser min død for mig, og hver gang at jeg får de her drømme så, føles det så virkeligt for mig, og det er ikke den samme død jeg ser for mig, også kan jeg ikke sove mere, når jeg for de her drømme omkring min egen død.

Jeg tænker nogle gang på hoppe ud foran en bil, eller spring ud af en kørende bil.
Jeg bliver nødt til at holde mine hænder ned når de kører bil, jeg tror at jeg ville komme til at åben bil døren.

Jeg har cutte, fordi jeg ikke kunne mit liv mere, og jeg havde det meget svært fortiden. Jeg havde hvilke bruge for hjælpe. Så jeg skærer i mig selv. Mit problemet er bare de grimme ar jeg har fået, som folk også kommenterer på. Jeg vil rigtig gerne bare glemme min tid som ‘cutter’, men det er svært, når der hele tiden er noget eller at jeg ser mine ar. Men det må jeg leve med hele mit liv.

De fleste ser mig som en åben person, men det er bare mig uden på, og folk kommer til mig hvis de har problemer med deres live. Inden i mig er jeg er mega bange for at være hjemme hos min far eller mor, og dø eller at jeg ikke er god nok.

Hilsen pigen på 15

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej kære pige.

Først og fremmest vil jeg sige mange tak for dit brev her til os. Du beskriver rigtig godt hvordan at du har det – og jeg vil nu forsøge at hjælpe dig, så godt som muligt.

Jeg kan forstå at du går og tumler med en masse tanker.

Du spørger ind til hvorfor at du mon lever. Det er et spørgsmål som jeg tror, langt de fleste mennesker har spurgt sig selv om på et eller andet tidspunkt i livet. Dog fornemmer jeg at du spørger sådan, fordi at du føler dig ligegyldig i verden og ikke føler at du betyder noget for nogen alligevel? Er det mon rigtigt forstået?

Man kan ikke have det godt med alle mennesker her i verden og man kan ikke føle sig glad og lykkelig hver evig eneste dag. Livet går op og ned, og forhold og venskaber kommer og går. Men det er vigtigt, at man søger hjælp til at kunne rejse sig op igen, når man oplever en dårlig periode i ens liv. Livet kan ændre sig fra den ene dag til den anden og vi kan selv være med til, at forme det så godt som muligt efter vores ønsker.

Jeg fornemmer at du har et godt forhold til din søster, til din mormor og til din farmor. Det er jeg rigtig glad for at høre. Og allerede på grund af den information, kan jeg nu besvare dit spørgsmål om, hvorfor at du mon lever. For måske lever du netop lige nu for at gøre en forskel for din søster, mormor og farmor? Jeg er sikker på at de elsker dig ligeså højt, som du elsker dem og at de ikke kan undvære dig. Spørger du om det samme spørgsmål om 5 år, kan det være svaret er et andet. Det præcis sådan det er med livet.

Du skriver at du har fortrudt at du snakkede med din lærer Lone omkring din situation. Det skal du bestemt ikke fortryde – men tværtimod være rigtig stolt af. Det er nemlig så svært at åbne op for andre mennesker om hvordan vi går og har det. Så det var virkelig modigt og godt gjort af dig. Og det er også det eneste rigtige at gøre når man oplever at livet føles tungt. Vi mennesker kan nemlig ikke klare os alene og er afhængige af andres hjælp, støtte og omsorg.

Du nævner selv i dit brev, at du holder en facade, men det er meget naturligt, når man har det skidt. Og omvendt har du jo også brudt denne facade ved at søge hjælp og støtte ved din lærer Lone – så måske kan du slippe denne facade mere og mere ved fortsat at åbne op og få den rette hjælp.

Jeg bliver nysgerrig på, hvordan du fik hjælp til selvskaden dengang? Hvad hjalp dig der? Er der mon noget af det fra dengang, du kunne gøre nu her også?

Når man ikke føler at ens forældre lytter er det rigtig vigtigt, at man søger til andre voksne, som man føler sig tryg ved. Og jeg fornemmer at din lærer Lone lyttede til dig? Hjalp hun dig mon også med nogle andre ting bagefter?

Jeg fornemmer at meget af din tristhed bunder i, at du er blevet mobbet. Mobningen kan sagtens være en årsag til, at du nu har det svært. Mobning sætter nemlig dybe ar i alle, som udsættes for den. Mobning er så modbydelig og skal ikke finde sted. Det er de voksnes (forældres, lærers og skoleleders) ansvar at sikre at mobning ikke finder sted og at hjælpe, hvis den gør.

Mobning ødelægger ens selvværd, og måske er det også derfor at dit selvværd nu er udfordret. De psykiske udfordringer som du oplever nu efter mange års mobning, kan og bør du få en psykolog til at hjælpe dig med. En psykolog vil lytte til dig og give dig nogle redskaber til hvordan at du kan slippe de grimme minder, bygge dit selvværd op igen og komme videre. Du kan få en henvisning til en psykolog igennem din egen læge. Måske kan din lærer Lone hjælpe dig med at kontakte din læge.

Hvis du har brug for at snakke med en voksen omkring dine selvmordstanker og selvskaden, kan du også gratis og anonymt kontakte Psykiatrifonden, hvor der vil sidde en rådgiver klar til at lytte og måske give dig nogle gode råd. Du finder Psykiatrifondens kontaktoplysninger ved at klikke på dette link: http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp.aspx. Det kan nogle gange være nemmere at fortælle om sine selvmordstanker og selvskade igennem en telefon, fremfor at skulle sidde ansigt-til-ansigt med mennesker, som man kender.

Hvis du – som jeg vil råde dig til – også får noget psykologhjælp igennem din læge kan du også snakke med psykologen omkring dine selvmordstanker og den tidligere selvskade. Du vil måske opleve at det er okay at snakke om med en person, som du ikke kender og som heller ikke kender dig. Man kan også altid skrive sine tanker ned på papir og vise dem til sin psykolog. Så er jeg sikker på, at din psykolog selv vil åbne op for emnerne.

Jeg ønsker dig alt det bedste, og håber du har mod på at prøvet nogle af mine forslag af.

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen.

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat