Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Pinlig tavshed

Jeg er 17 år og siden jeg har gået i 8. klasse har jeg haft selvmordstanker uden at have sagt det til mine forældre, og kun få venner ved det, og dem som ved det siger alle jeg bør sige det til mine forældre men det har jeg ikke lyst til,

jeg har ikke lyst til at være den i familien der er psykisk syg.

Min tanker kommer fordi jeg har haft nogle få venner i min folkeskole år, og dem jeg har haft har altid svigtet mig altså de har bare pludselig ikke ville tale til mig eller noget,

og de andre fra klassen har bare brugt mig som sådan en man kunne slå, sparke eller hvad de end har gjort for at bevise overfor de andre at de var seje, så bliver man til sidst træt af andre men til sidst begynder man at tro at det er en selv der er noget galt med og så vil man gerne væk.

Da jeg så skal begynde på efterskole og man har troen på at man kan få lov til at starte på en frisk, og man så får 2 dårlige rumboer der stjæler mine ting, var direkte voldige imod mig, vil man da i hvert fald bare væk.

Det var så uheldigt at det var en form for gymnastik efterskole, og jeg var ikke synderlig god til gymnastik, og min kontaktlære var gymnastiklæren, så da jeg sagde jeg gerne ville flytte værelse måtte jeg ikke flytte, fordi han ikke kunne lide mig, netop fordi jeg ikke kunne finde ud af gymnastik, så ville jeg bare så gerne væk, jeg følte mig så ligegyldig.

Heldigvis fik jeg nogle venner på efterskolen, som jeg så bare er angst for at de svigter mig som dem jeg havde da jeg gik i folkeskole. Jeg hader mig selv, jeg græder næsten hverdag, og jeg ved ikke hvorfor, jeg er så tæt på at give mig selv op.

Dem jeg går i klasse med nu er også onde overfor mig ogsådan, så jeg føler egentlig at jeg ikke er noget værd, for det er jo fuldstændig ligegyldigt hvor jeg er så kan jeg bare ikke have det godt!

Jeg håber der nogen der kan komme med et råd om hvad jeg kan gøre, for at komme videre og kunne ligge fortiden bag mig, så jeg ikke er angst for at få nye venner…

På forhånd tak

Dreng, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Dreng på 17 år

Hvor er det bare flot, at du skriver herind og på den måde tager hånd om dine tanker og følelser. Det, synes jeg, viser, at du har en stor styrke og et mod til at ville ændre på, hvordan du har det.

Det er også rigtig godt, at du har talt med nogle venner om det. De tanker og følelser, som du går med, skal du ikke gå alene med. Så bliver det alt for stort. Derfor synes jeg også, som dine venner, at du skal sige det til dine forældre. Forældre vil altid deres børn det bedste, og jeg er sikker på, at de rigtig gerne vil vide, hvordan du har det, så de kan hjælpe og støtte dig. 

Jeg tænker ikke, at du er psykisk syg, fordi du har det på den her måde. Du har været udsat for nogle ubehagelige oplevelser, som naturligt nok har sat sine spor hos dig. Det er ikke det samme som at være psykisk syg. Men det er rigtig vigtigt, at du får talt med dine nærmeste om, hvordan de oplevelser har påvirket dig. Hvis det er svært, kan du vise dem det her brev, hvor du beskriver det rigtig godt. 

Måske kan du også have brug for at tale med en psykolog. Det kan være en god måde at få hjælp til at bearbejde sine oplevelser, tanker og følelser på, så man kan komme videre i sit liv på en god måde. Der er rigtig mange mennesker, som i løbet af livet har brug for at tale med en psykolog. Det er helt naturligt og lidt ligesom at gå til lægen, hvis man har ondt i halsen. 

Hos en psykolog får man så bare ikke medicin, men en god snak om, hvordan man har det, og hvordan man kan få det godt. Og selvom livet kan føles helt uoverskueligt, kan det helt sikkert lade sig gøre at få det godt igen. Måske er der en skolepsykolog tilknyttet efterskolen? Ellers kan du kontakte din egen læge. Hvad tænker du mon om det?

Hvor er det dejligt, at du nu har fået nogle gode venner på efterskolen. Jeg kan godt forstå, at det er sårbart for dig, og at du kan blive bange for at miste dem. Det er naturligt, når du før har oplevet, at dine venner har svigtet dig. Kan du mon tale med dem om, hvordan du har det? Måske at du er rigtig glad for at have fået dem som venner, men at du før har oplevet, at dine venner svigtede dig, så du også er lidt sårbar omkring det. Kunne det være en mulighed?

Jeg vil ønske dig alt det bedste og håber, du kan bruge mit svar.

De kærligste hilsner og knus fra Børnetelefonen

 

 

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat