Pinlig tavshed
Jeg er 17 år og siden jeg har gået i 8. klasse har jeg haft selvmordstanker uden at have sagt det til mine forældre, og kun få venner ved det, og dem som ved det siger alle jeg bør sige det til mine forældre men det har jeg ikke lyst til,
jeg har ikke lyst til at være den i familien der er psykisk syg.
Min tanker kommer fordi jeg har haft nogle få venner i min folkeskole år, og dem jeg har haft har altid svigtet mig altså de har bare pludselig ikke ville tale til mig eller noget,
og de andre fra klassen har bare brugt mig som sådan en man kunne slå, sparke eller hvad de end har gjort for at bevise overfor de andre at de var seje, så bliver man til sidst træt af andre men til sidst begynder man at tro at det er en selv der er noget galt med og så vil man gerne væk.
Da jeg så skal begynde på efterskole og man har troen på at man kan få lov til at starte på en frisk, og man så får 2 dårlige rumboer der stjæler mine ting, var direkte voldige imod mig, vil man da i hvert fald bare væk.
Det var så uheldigt at det var en form for gymnastik efterskole, og jeg var ikke synderlig god til gymnastik, og min kontaktlære var gymnastiklæren, så da jeg sagde jeg gerne ville flytte værelse måtte jeg ikke flytte, fordi han ikke kunne lide mig, netop fordi jeg ikke kunne finde ud af gymnastik, så ville jeg bare så gerne væk, jeg følte mig så ligegyldig.
Heldigvis fik jeg nogle venner på efterskolen, som jeg så bare er angst for at de svigter mig som dem jeg havde da jeg gik i folkeskole. Jeg hader mig selv, jeg græder næsten hverdag, og jeg ved ikke hvorfor, jeg er så tæt på at give mig selv op.
Dem jeg går i klasse med nu er også onde overfor mig ogsådan, så jeg føler egentlig at jeg ikke er noget værd, for det er jo fuldstændig ligegyldigt hvor jeg er så kan jeg bare ikke have det godt!
Jeg håber der nogen der kan komme med et råd om hvad jeg kan gøre, for at komme videre og kunne ligge fortiden bag mig, så jeg ikke er angst for at få nye venner…
På forhånd tak
Selvmordstanker Andre der hjælper
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
